Udvalgt

Bispevalg i Helsingør

Nu skal vi have ny biskop i Helsingør, og der har meldt sig fire kandidater: Asser Skude, Ulla Thorbjørn Hansen, Peter Birch og Eva Holmegaard Larsen.
Vi efterspørger en viden om deres holdninger til islam. Det er fortsat til debat, om man kan understøtte islam, sådan som flere nuværende biskopper gør, selv om de har afgivet præsteløfte om at tjene kristendommens sag. Kan man tjene to herrer? Må man luge naboens mark, når man er ansat til at passe sin egen herres mark og have?

Vi har stillet de fire kandidater følgende spørgsmål:
Kære bispekandidat. Du stiller op til at blive den næste biskop i Helsingør stift.
I den forbindelse må vi også vide, hvad din indstilling er til islam.
Mener du, at præsteløftet skal overholdes?
Mener du, at præsteløftet omfatter at arbejde for kristendommens fremme, og at præster ikke må understøtte islam?
Hvad er din indstilling til, at især biskopperne i Haderslev og Roskilde er meget muslimvenlige?
Vil du gribe ind over for islamvenlig agitation i dit stift?
Mener du, at muslimer skal have adgang til vore kirker?
Må en imam få lov til at komme til orde i en kirke?
Hvad mener du om kristen mission blandt muslimer?

Evangeliernes oprindelse og vor brug af dem har dr.phil. Christian Lindtner taget op i et læserbrev, som måske kunne være interessant for dig:
https://sn.dk/Det-Groenne-Omraade/Debat-Valget-og-evangeliernes-rette-forkyndelse/artikel/1348750
Vi ser frem til at modtage dine svar.

Asser Skude har svaret:
Som biskop vil jeg

  • a) være kritisk over for f.eks. islam eller andre former for tro, som ikke tillader kristen forkyndelse og budskabet om Jesu opstandelse fra graven. Mig bekendt er det kun i vestlige lande, og kun få andre lande i verden (herunder Israel), hvor man finder frihed til at praktisere sin tro i fred, uden at blive forfulgt, tortureret eller slået ihjel;
  • b) ved visitats sikre mig at præsteløfte og præstegerning følges, Visitats og tæt biskoppeligt tilsyn ude lokalt er vigtigt for at evt. afvigelser fra den kristne tro udvikler sig og bliver til vranglære. Vranglære skal naturligvis bekæmpes.
  • c) Jævnfør mit svar øverst
  • d) Som kommende kollega vil jeg være kritisk overfor gå ind på en præmis om at Jesus Kristus ikke er Guds søn, verdens frelser og at han ikke er opstået. Som biskop vil jeg, hvis jeg går med på den præmis, underkende Kristi død, opstandelse og dermed hans frelsergerning. Uden Kristus er der ingen frelse, kun fortabelse.
  • e) Jævnfør mit svar øverst
  • f) give alle i stiftet – uanset baggrund og historie – mulighed for at modtage det kristne budskab og frelsen i kraft af troen på Jesus Kristus. Enhver i stiftet skal der rækkes ud til i forhold til at de skal kende budskabet om JK ham som deres personlige og verdens frelser, for at de netop ikke går fortabt.
  • g) Som udgangspunkt være yderst kritisk for at en iman kan deltage i en gudstjeneste i stiftet. For mig at se er de danske kirker forbeholdt til højmesse og kirkelig brug og indhold efter den bekendelse som er den evangelisk lutherske. Alt andet der strider mod dette budskab er vranglære og skal som udgangspunkt ikke ske fra en kristen dansk kirke, prædikestol, gudstjeneste osv. Om en imam eller muslim vil tale fra sognegården eller andre steder i sognet, må den stedlige sognepræst vurdere efter situationen og konteksten, under ansvar for sit præsteløfte og under ansvar for det løfte, som præsten har givet om at forkynde evangeliet og syndernes forladelse.
  • h) Arbejde for at være synligt tilstede med det kristne budskab og evangelium, som andre trosretninger, herunder muslimer. Det er Folkekirkens opgave at uddele og formidle det kristne budskab til enhver i sognene. Om det skal ske med uddele oversættelser af evangeliet, tolke prædikener osv. må de enkelte sogne og præster selv tilrettelægge. Det er et lokalt ansvar hvordan de griber den opgave an – både efter deres samvittighed over for deres løfte om at ”arbejde for kirkens liv og vækst” men også præsteløftet og bundetheden til at bekende den kristne tro og lære ret – i forkyndelse og gerning. Som biskop vil jeg naturligvis støtte arbejde og mission blandt og integration af enhver med anden kultur eller baggrund, som er lovligt i Danmark.

Eva Holmegaard Larsen har svaret:
Tak for dine spørgsmål.

Ja, jeg er forpligtet på mit præsteløfte.

Min indstilling til islam er, at vi har religionsfrihed i Danmark og derfor er muslimer naturligvis velkomne. Men farlige ideologier, der truer vores samfund og demokrati, skal vi til stadighed rette et kritisk fokus på.

Islam er ikke kun islam. Politisk radikal islam er for mig lige som kriminel som de rabiate kristne, der skyder abortlæger i USA.

Skal jeg byde en iman ind i kirke, vil det være for fredens og dialogens skyld, og med udgangspunkt i en konkret årsag, hvor et sådant signal kan være til gavn for os alle. Der er for mig ingen tvivl om, at en præst, biskop, kristent menneske skal kunne formulere, hvorfor den kristne tro viser Guds sande ansigt.

Med venlig hilsen

Eva Holmegaard Larsen

De to sidste kandidater har ikke svaret.

Udvalgt

Grundloven skal overholdes

Grundlovsforeningen Dansk Kultur har indgivet følgende klage

Til Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Klage over politidirektør på Fyn, Arne Gram, for overtrædelse af straffelovens § 150.

Jeg indgiver hermed klage over politidirektør på Fyn, Arne Gram, for overtrædelse af straffelovens § 150 – stillingsmisbrug – i forbindelse med forbuddet imod partiet Stram Kurs’ partikongres på Milling Hotel Park i Middelfart den 19. oktober 2019.

Straffelovens § 150 siger: “Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år”.

Grundloven § 79 giver eksplicit borgerne ret til at forsamle sig uden forudgående tilladelse. Samme bestemmelse giver politiet hjemmel til at forbyde forsamlinger under åben himmel, hvis forsamlingen udgør en fare for den offentlige fred. Grundloven hjemler derimod ikke ret til at forbyde forsamlinger på hoteller, i forsamlingshuse og andre steder, der ikke lever op til kravene om “åben himmel”, ligesom en ikke-offentlig forsamling heller ikke kan forbydes.

Heller ikke Politilovens bestemmelser hjemler forbud imod et lovligt partis partikongres på et hotel. Politilovens § 7 stk. 1 forpligter eksplicit politiet til at beskytte borgernes ret til at forsamle sig offentligt, og bestemmelsen vedrører kun offentlige forsamlinger, hvorfor forsamlinger som Stram Kurs’ partikongres på et hotel kun meget tvivlsomt kan henregnes under denne bestemmelse. Det er derfor meget vanskeligt at finde noget hjemmelsgrundlag for Fyns Politis forbud mod partikongressen – og det er et bærende princip i retsstaten, at alle myndighedsindgreb er hjemlet i lov. Det er endvidere en bærende søjle i et liberalt samfund, at borgerne kan forsamle sig og udøve lovlige politiske aktiviteter – også i de tilfælde, hvor de trues af kræfter, der ikke ønsker ytrings- og forsamlingsfrihed.

Politiets opgave er i de tilfælde at forsvare fredelige borgeres politiske aktiviteter – ikke at forbyde dem uden lovlig hjemmel. Hvis Fyns Politi får held med at gå voldsmændenes ærinde, overtræder de ikke bare loven, men de bryder med grundlæggende retsstatslige principper om forsvaret af borgernes grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Med venlig hilsen
Axel Artke, formand for Grundlovsforeningen Dansk Kultur

Vi fik et afvisende svar fra Politiklagemyndigheden.

http://danskkultur.dk/bilag/politiafgoerelse.pdf

Holger Danske

Tekst: B.S. Ingemann (1837)

Mit navn hver bonde kender endnu,
og glad jeg rækker ham hånden.
Med lyst jeg kommer mit liv i hu:
Jeg lever i folkeånden.

Du véd det, landsmand! Jeg er ej død.
Med kraft jeg kommer tilbage:
Jeg er din fuldtro hjælp i nød
på Danmarks gamle dage.

Holger Danske er gengivet side 78 i Børnenes Kulturbog til daglig brug i familien. Redigeret af Rolf Slot-Henriksen, 2007. ISBN 978-87-91107-22-1. Se: http://bogsalg.danskkultur.dk/ – Bestilling hos bogsalg@danskkultur.dk

Se også: http://www.danskkultur.nu/2017/03/20/holger-danske-en-sagnkonge/

Holger Danske er også midtpunktet for fædrelandssangen I alle de riger og lande: https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/i-alle-de-riger-og-lande/

Se oversigten Sange for nationale danskere

Sange for nationale danskere

Disse sange synges meget af danskere, der holder fædrelandet i hævd og værdsætter sproget og kulturen.

Anført med eventuelt nummer i Højskolesangbogens 18. udgave samt titel, melodiforfatter og tekstforfatter.

#347 Der er et yndigt land – H.E. Krøyer (1835) – Adam Oehlenschläger (1823)

#481 Kong Kristian stod ved højen mast – Fr. Kuhlau (efter ældre melodi) – Johannes Ewald (1779)

#356 I Danmark er jeg født – Henrik Rung (1850) – H.C. Andersen (1850)

#471 I alle de riger og lande – J.C. Gebauer (ca. 1845) – B.S. Ingemann (1837)

#366 Jeg ser de bøgelyse øer – Thorvald Aagaard (1931) – L.C. Nielsen (1901)

#497 Det haver så nyligen regnet – Dansk folkemelodi – Johan Ottosen (1890)

#362 Jeg elsker de grønne lunde – Albert Møller (1873) – Johannes Helms (1873)

#374 Hvor smiler fager den danske kyst – Oluf Ring (1935) – Johannes V. Jensen (1925)

#162 Den danske sang er en ung blond pige – Carl Nielsen (1926) – Kai Hoffmann (1924)

#314 Danmark nu blunder den lyse nat – Oluf Ring (1922) – Thøger Larsen (1914)

#371 Som en rejselysten flåde – Carl Nielsen (1921) – Helge Rode (1921)

#157 Vort modersmål er dejligt – Folkemelodi – Edvard Lembcke (1859)

Danmark, i tusind Aar – Carl Nielsen (1917) – Valdemar Rørdam (1917)

En perker rejste – Mathias Christensen (1945) – Holger D.

Gæster kommer vrimlende – Thv. Aagaard (1916) – Gorm

Manden er så sort mor – Carl Nielsen (1923-24) – Holger D. (efter H. Bergstedt)

Et barn er født i Betlehem – A.P. Berggreen (1849) – Holger D.

Den nye sang – Carl Nielsen (1926) – Freja

Gå til modstand – Knudåge Riisager & Sv. Møller Kristensen (1945) – Gorm

I Danmark blev vi født – P. Schierbeck (1926) ell. H. Rung (1850) – Niels E.

Anti-immigrationsvisen – efter amr. negro spiritual – V. E.

Holger Danske – B.S. Ingemann (1837)

Danmark i tusind år

Melodi: Carl Nielsen (YouTube)
Tekst: Valdemar Rørdam

Danmark, i tusind Aar,
længer end Saga naar,
vor Stammes Arv,
hærget og frugtbargjort,
Hjemstavn og Verdensport:
Lær os at raade stort
saa rig en Arv!

Danmark, imod dig slaar
atter en stormfuld Vaar
med Liv og Død.
Strid eller Arbejdsdag,
her kræves haarde Tag.
Løft os, vort gamle Flag,
i Liv og Død!

Danmark i tusind Aar,
Søhavn og Bondegaard
og fri Mænds Arv –
Brug du os, hvor du kan,
tag du os Mand for Mand!
Staa skal vort Fædreland
som fri Mænds Arv!

Valdemar Rørdams (1872-1946) berømteste digt er “Danmark i tusind år”, der længe var kandidat til at blive Danmarks nationalsang. Han var en af de store nationalkonservative digtere i 1920’erne og 1930’erne, og hans digtning kredsede især om det nationale. I 1937 modtog han Holbergmedaljen og blev indstillet til Nobelprisen i litteratur i 1937 og 1938. Som flere andre på den intellektuelle højrefløj var han stærk modstander af sovjetkommunismen. I 1941 udgav Rørdam digtet “Så kom den dag, som vi har ventet længe”, der hyldede Adolf Hitlers indsats mod bolsjevismen, og han mistede efterfølgende sin folkelige popularitet. I det tidlige 21. århundrede er Rørdam blevet forsøgt rehabiliteret af nationalkonservative skribenter. (Wikipedia)
https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_Rørdam
Fordi Valdemar Rørdam blev hængt ud for sit politiske standpunkt, er Danmark i tusind år ikke at finde i Højskolesangbogen.

Se oversigten Sange for nationale danskere

Anti-immigrationsvisen

Tekst: V. E.
Melodi: She’ll Be Coming Round the Mountain (spiritual)

/: De skal ikke integreres; de skal hjem. :/
De har været her for længe
og brugt løs af vores penge.
De skal ikke integreres; de skal hjem.

/: De skal ikke integreres; de skal hjem. :/
Frø af ugræs over hegnet
koster mere end beregnet.
De skal ikke integreres; de skal hjem.

/: De skal ikke integreres; de skal hjem. :/
Vi har ingen tomme senge;
vi har ikke flere penge.
De skal ikke integreres; de skal hjem.

/: De skal ikke integreres; de skal hjem. :/
Der er danske pi’r og drenge,
der har brug for vores penge.
De skal ikke integreres; de skal hjem

/: De skal ikke integreres; de skal hjem. :/
De er blevet rigtigt mange,
vi vil ikke være bange.
De skal ikke integreres; de skal hjem.

/: De skal ikke integreres; de skal hjem. :/
Vi vil atter kunne tale
frit i Frejas lyse sale.
De skal ikke integreres; de skal hjem.

Oprindelig skrevet under et møde i Fremskridtspartiet. Findes i flere udgaver med senere ændringer.

Se oversigten Sange for nationale danskere

I Danmark blev vi født

Melodi: I Danmark er jeg født #356
Tekst: Niels E.

I Danmark blev vi født; der har vi hjemme;
men pladsen er nu ved at blive trang.
Det strømmer ind med folk fra hele kloden,
som vi forsørger ved politisk tvang.
Enhver protest bli’r kvalt af EU’s direktiver;
de binder os på mund og hånd med iver.
Hvor ender vi – hvor ender du?
Danmark, vort fædreland.

Vort land er blevet solgt bag vore rygge;
vi slider bravt, men alt foræres væk.
Det danske kules ned; det ny forgyldes;
og dansk kultur har lidt et grusomt knæk.
Alt dansk og nationalt er nu en anden ”isme”;
vor hyldest til vort land, ”nationalisme”.
Hvor ender vi – hvor ender du?
Danmark, vort gamle land.

Et land kan gives bort, hvis folket sover,
med brød og skuespil som lattergas.
Til quiz og lykkehjul vi snart vil glemme,
at sultens slavehær skal bruge plads.
Hvor marken før stod grøn,
de fremmede skal huses,
mens boligløse danske langsomt knuses.
Hvor ender vi – hvor ender du?
Danmark, vort kære land.

I Danmark blev vi født, hvor Holger sover,
men ”frelste” mener sikkert, han er død.
Og tøver vi, du langsomt tages over
af dem, der påstår, at de lider nød.
Lad Holger blunde blidt;
vi selv må flaget hejse
og kæmpe for vor ret,
vi ej kan rejse!
Stolt gjalder vort NEJ – vi elsker dig!
Danmark, vort fædreland.

Se oversigten Sange for nationale danskere

Gå til modstand

Melodi: Danmarks Frihedssang (YouTube)
Tekst: Gorm

En ”multietnisk” vinter hård på mange
fordummende år har knuget danerfolket
ned i løgn og følgagtighed.
Og der gik slid på skoven, skår på skå,
og der gik råddenskab i mange træ’r.
Gå til modstand, alle danske, alle mand som én,
og gør Danmark vort!

Med løgn og trusler gik de år,
men nu går vinter mod vår.
Det samler sammen til en tø,
hvor tavshed og frygt skal dø.
På trods af løgn og tryk og skældsord er
en folkevilje vokset og brudt frem.
Gå til modstand, alle danske, alle mand som én,
og gør Danmark vort!

En storm, en skyllende april,
endnu en niende april.
En storm, som renser landet ud
med opgørets skarpe lud.
Fej alle ”humanister” væk og lad
os få vort eget danske land igen.
Gå til modstand, alle danske, alle mand som én,
og gør Danmark vort!

Se oversigten Sange for nationale danskere

Den nye sang

Melodi: Den danske sang #162
Tekst: Freja

Den nye sang er en sløret pige,
så tungt hun træder på Danmarks jord.
Hun føder børn til Muhammeds rige,
der strækker sig magtfuldt fra syd til nord.
Den nye sang, når i dag den lyder,
har klang af urdu, tamil og farsi.
Den mod os mumles fra mørke gyder;
der ligger en skrækkelig mening deri.

Så græd da Danmark, lad sorgen tale,
din fremtid er sandelig svær at se.
I dag må du vandre i dunkle dale,
kan hænde du mødes med dødens le.
Din slægt har svigtet, du er alene,
vor gamle, elskede kære mor.
For brød vi giver dig nu kun stene;
af skam vi alle må knuges til jord.

Du danske folk, lad da vreden tale;
endnu er tiden ej løbet ud!
Flå ned fra tronen de slyngler gale,
som ikke lytter til folkets bud!
De døve, blinde må væk fra magten,
for ellers kommer et ragnarok!
Thi brudt med os har de samfundspagten;
af ”farverigdom” har vi mere end nok!

Se oversigten Sange for nationale danskere

Manden er så sort mor

Tekst: Holger D.
Mel.: Solen er så rød mor (YouTube)

Manden er så sort mor, han sælger heroin.
Hvad har vi mon gjort mor, hvorfor er vi til grin?
Hvorfor skal vi finde os i mandens svineri?
Og hvorfor må vi ikke slås, og give manden krig?

Manden bliver rig mor, hans dagligdag er sjov.
Byens politi mor, de gir ham bare lov.
Han betaler ikke skat, og han er meget slem.
Så hvorfor tar man ikke fat og sender manden hjem?

Så du Zenia Stampe mor, som virker modstandsharm?
Hun har en sort filejs mor, som holder hende varm.
Tror du, det er grunden til, at fremmede går fri
i hele det infame spil af narkoindustri?

Nu er det sgu nok mor, jeg gider ikke mer.
Én bliver til en flok mor, og flere avler fler’.
Næste gang han holder hof og pusher i min by,
Så tar jeg min kalashnikof og fylder ham med bly.

Se oversigten Sange for nationale danskere

Gæster kommer vrimlende

Tekst: Gorm
Mel.: Sneflokke kommer vrimlende #255

Se gæster kommer vrimlende
ind over grænsen trimlende.
Det virker faktisk svimlende
At se dem komme her.
De fylder op i gaderne
Og starter selv balladerne,
Så Dansken langs facaderne
Må snige sig af sted.

Fru Weiss og Arme Melchiormand
Forærer bort vort gamle land.
Hvad gør en stakkels Dannemand,
Hvor er der plads til ham?
Man skærer væk al hjælp til ham;
Han utak får, oh – hvilken skam!
Og bolig får han ingen af,
Når ”gæsten” si’r ’god dag’.

Snart er man gæst i eget land,
Ja, ingen mer’ os hjælpe kan;
Den fremtid er desværre sand,
Hvis vi ej siger ’STOP’.
Til kamp mod ”gæstens” skrig og hyl,
Om så han råber højt ”ASYL”!
Ja, vi skal vise ham vor dør,
Så Danmark bli’r som før.

Forræderne på Christiansborg
Har påført Riget megen sorg.
Snart bringer de fallittens bud,
Så de skal bare ud!
Ja, op i lygtepælene,
Selv om det virker kvælende.
Det har de alle helt fortjent,
Omend det er lidt sent!

Se oversigten Sange for nationale danskere