Glasøjne

Glasögon“, siger svenskerne til optikeren.
Hvor kommer det danske “Briller” fra? Fra Tyskland naturligvis, men det er bare en halv forklaring.
Det kommer fra græsk
βήρυλλος, og skrevet med vore bogstaver må jeg gengive det som “bæryllos”.

Det var oprindelig navnet på en søgrøn eller klar ædelsten, som et eller andet smart menneske fandt på at udnytte til at sætte foran sit øje for at se bedre. Rimeligvis en italiener. Konversationslexikonnet foreslår munken Alexander fra Spina, som døde 1313 i Pisa eller Salvino degli Amati, som døde i Firenze 1317. Politikens lille håndbog “Videnskabens hvornår skete det?” gætter på opfindelsen 1294 uden nærmere forklaring.

Det ældst kendte billede af briller i Sverige er et kalkmaleri i den gamle Torshälla Kirke lige nord for Eskilstuna i Sörmland fra c. 1450. Det forestiller Abraham, som sætter et par briller foran sine gamle øjne.

Brillerne er fremstillet som to arme, der holder hvert et “ögonglas”, som er nittet sammen.

Abraham med briller og bog (Torshälla)
Abraham med briller og bog (Torshälla)

Også i Danmark har vi et kalkmaleri med briller. Det er i det kendte maleri fra reformationstidens krigeriske religionsstridigheder, hvor hånende ord lyder fra begge sider.

dignitarforsamling

Billedet “viser en højkatolsk dignitarforsamling. Paven i midten med tiara og pavekors, omgivet af kardinaler, bisper og munke. Han forelægger et dokument, en af de store buller med et utal af vedhængende segl forneden. Foran det knæler to narre med æseløren på hætterne. De peger begge på dokumentet og han t.h. holder yderligere et par brilller i sin løftede hånd imod paven.

Der står ikke eet ord på pergamentet! Det er fristende at opfatte det som en reformatorisk satire over afladssystemet. Dokumentet må vel være begrundelsen for det. Men der er ingen altså. Det er narre, som prøver at læse det. Det kan nok være nødvenigt at bruge briller! Folkene i forgrunden diskuterer afladsbrevene, som de står med i hænderne.”

Malet 1520-30. Brøns Kirke i Tønder Amt

(Texten fra Den Danske Billedbibel i Kalkmalerier. Samlet af Broby-Johansen 1948).

RESOLUTION fra generalforsamlingen 2016

RESOLUTION
 
“Grundlovsforeningen Dansk Kultur protesterer mod EU’s aftale med Tyrkiet, fordi den giver tyrkere fri adgang til at bosætte sig i EU’s medlemslande.
 
I forvejen er Europa både økonomisk og socialt tynget af indvandringen fra Mellemøsten og Nordafrika. Indvandringen udgør tillige en alvorlig trussel mod Europas kultur og livsform.
 
Det eksisterende, muslimske mindretal topper allerede statistikkerne over kriminalitet og arbejdsløshed. En uhæmmet indvandring fra Tyrkiet vil kun forværre tilstanden og i sidste ende føre til den europæiske civilisations undergang.
 
Generalforsamlingen opfordrer derfor regeringen til straks at indføre et fuldt og permanent stop for al muslimsk indvandring i Danmark.”
 
Således vedtaget på generalforsamlingen i søndags.

Bisper fastholder brud på præsteløftet

11. april skrev jeg personlige henvendelser:

Kære kirkeminister og biskopper og flere andre!

Vi kristne har brug for et helle.
Derfor kan det ikke nytte noget at lukke imamer og andre muslimer ind på det, der burde være vore fristeder. Kirkerne skal være vort helle.

Der var engang en gartner, der i stedet for at passe den have, han blev lønnet for at passe, gik og lugede inde hos naboen; men da hans herre opdagede, hvad hans penge gik til, blev gartneren fyret, og vel med rette.

Vi har provster og biskopper, der inviterer imamer indenfor i kirkerummet, og de taler islams sag og understøtter moskebyggeri. Men det hører ikke til den opgave, vi lønner dem for, og det er i modstrid med det præsteløfte, de i sin tid har aflagt.
Derfor mener jeg, at kirkeministeren skal gribe ind og præcisere den opgave, som præstestanden skal varetage.

Jeg finder det begrædeligt at måtte læse en beretning som den følgende:
https://document.dk/2016/04/08/tyrkisk-hodja-haaner-kristne-under-domkirkelig-mindegudstjeneste-for-terrorofre-de-vildfarne/
– for da ikke at tale om den imam, der medvirkede ved nytårsgudstjenesten i fjernsynet!
Hvordan kunne haderslevbispen overhovedet komme på den tanke at ville stå som ankermand for det?

Jeg håber meget snart at kunne erfare, at der tages skridt til, at kirkerne skal forblive kristne, og at det pålægges præstestanden at holde sig til kristen forkyndelse og ikke at kæmpe for fremmede trosretninger. Tænk på Grundlovens kap. VII. Når koranen opfordrer til drab på jøder og kristne, gør det, at denne bog er ulovlig i henhold til Grundlovens §67, “at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”.
http://danskkultur.dk/txt/grundl.htm

Lad mig høre, når der følges op på sagen.

Der er indløbet to svar fra biskopper:

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen svarede: “Jeg skal herved kvittere for din henvendelse, idet jeg kan oplyse, at biskopperne er meget opmærksomme på respekten såvel for den kristne tro som for andres tro”.

Og Marianne Christiansen svarede: “Også jeg, “hadeslevbispen”, kvitterer for din henvendelse og tilslutter mig biskop Peter Skov-Jacobsens oplysning om respekten for egen og andres tro”.

Så kan hver især overveje, hvad de svar kan bruges til.

DF’s kirkeordfører Christian Langballe har sendt et venligt svar: “Enig!!! Problemet er, at det er biskopperne, der fører an. Biskoppen besidder det højeste tilsynsembede og skal tilsikre, at der ikke forkyndes “lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse”. Det står der i præsteløftet. Hvorfor overholder biskopperne ikke præsteløftet? Det er den rene elendighed”.

Kirkeminister Bertel Haarder svarede:
46126-16_v1_Svar til Hans Christophersen

Når biskopperne er de øverste tilsynsførende og overtræder præsteløftet, hvad er der så at gøre? Andet end oplysning og agitation?

Hans Christophersen

§ 266b er en klods om benet på fri debat

§ 266b bruges kun mod danskere, og anvendelsen bliver tiltagende tvivlsom, da man slår hårdt ned på dansk nationalisme og favoriserer islamisme.
Læs debatindlægget: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8449061/en-udvidelse-af-racismeparagraffen/
Mon ikke lov og orden kunne sikres bedre på anden vis?