Spurve

Da jeg i sin tid boede i den italienske by Faenza, gik jeg en dag på markedet for at kikke på udbudet af småfugle hos en gammel kone. De billigste kostede bare omkring en krones penge (i dansk valuta).
Jeg købte et par stykker, men lod dem slippe fra mig. Kvinden blev forskrækket: hun så sine skillinger baske op i nærmeste træ, men opløstes i et stort grin, da hun forstod, at det var en spøg, som jeg betalte. Tossede nordboere! Hendes dyreste fugle var små ugler, som fuglejægerne brugte som lokkefugle: småfugle kunne jo ikke se sådan en ugle, uden de skulle skælde den ud.
Da jeg nu forleden søgte inspiration til fuglehistorier fra vor kulturhistorie (tænkt til Foreningen “Dansk Kultur”), fandt jeg Ingvar Svanbergs “Fåglar i svensk folklig tradition”, en skattekiste fra ornitologien.
Her stod om en gammel, udbredt juleskik i Skåne: “at gå med fuglen”, som også kunne findes på Sjælland: man fangede en gråspurv om natten i laden ved lygteskin eller med limpind.

Spurven fik et brev om foden, hvor der stod: den søgte natkvarter og ville have julegrød med 3 slurke til eller følges hjem.
Så blev den sluppet ind i naboens storstue, hvor den i reglen fik slukket tranlampen med sine nervøse vinger, hvorefter fuglejagten foregik i mørke.
Legen forsvandt vistnok som et resultat af de nye petroleumslamper i anden halvdel af 1800-tallet.

tranlampe

Tranlampe

Skriv et svar