Gertrudsfuglen

I dag er det ikke dansk kultur, men norsk: om gjertrudsfuglen.

På den tid hvor kristendommen spredtes op gennem det germanske rige, var Gertrud/Gjertrud en hedensk dødsgudinde, der dyrkedes omkring Rhinens udløb i Nordsøen.
De døde sjæle fulgtes med floden ud til solnedgangen i havet eller færgedes over til Britanien eller Irland…
Kristendommen overtog hende. En abbedisse i benediktinerklosteret i Nilvelles i Brabant blev helgen i 600-tallet. Hun afbildes med et kapel i hånden. Det lå gerne tæt ved den byport, man skulle til, så man straks kunne takke hende for, at man var kommet vel frem. Sådan også i København, jvf. Skt. Gertrudsstræde.

I Norge kaldes den kulsorte hakspætte – Europas største –  blandt andet “Gjertrudsfuglen”. Hvorfor? Det må vel hænge sammen med Skt. Gertruds forhistorie som gudinde for ovennævnte dødskult ?

Gertrudsfugl

“Gjertrudsfuglen” – fra Norske Folke- og Huldre Eventyr (se note nederst med norske gloser).

“I de gamle, gode dager, da Vårherre og St. Peter gikk og vandret her på jorden, kom de engang inntil en kone, som satt og bakte. Hun hette Gjertrud, og hadde en rød lue på hodet.
Da de hadde gått lenge og var sultne begge, bad Vårherre henne så vakkert om en lefse å smake på. Ja, den skulde han da få.  Men et bitte lite emne tok hun og kjevlet ut; likevel blev det så stort at det fylte hele takka.
Nei, så blev den lefsa for stor; den kunde han ikke få. Hun tok et enda mindre emne; men da hun hadde bakt det ut og bredd det på takka, blev den lefsa også for stor, den kunde han heller ikke få.
Tredje gangen tok hun et enda mindre emne, et ørende lite ett; men også denne gangen blev lefsa altfor stor.
“Så har jeg ikke noe å gi dere”, sa Gjertrud. “De får like så godt gå igjen uten smakebete, for lefsene blir for store alle sammen.”
Da blev Vårherre vred og sa: “Fordi du unte mig så ille, skal du ha den straff at du ska bli til en fugl, og ta din tørre føde mellem bark og ved, og ikke få noe å drikke oftere enn hver gang det regner.”
Og ikke før hadde han sagt det siste ordet, så blev hun til gjertrudsfuglen, og fløi fra bakstefjøla op gjennem pipa. Og ennu den dag idag kan en se henne flyge omkring med sin røde lue  og ganske svart over hele kroppen, efter det at pipa svertet henne. Hun hakker og pikker støtt på træerne efter mat, og piper mot regnvær; for hun er alltid tørst, og da venter hun drikke.”

Nogle norske ord:
lue   =  hue
lefse  = brød (vel det gamle danske ord: leve (?))
kjevle ut = rulle ud (med kagerulle)
takka  = bageplade (rund)
ørende = overordentlig (adv.)
bakstefjøl = bagebord

Skriv et svar