Lucianatten 12. december

Luciabrud
Luciabrud

Lucianatten er snart over os. Årets længste mente man, før den gregorianske kalender 1582.

Nordisk jul er ikke som nogen anden jul i verden. Den er noget helt for sig selv. Selve ordet “JUL” står alene, – ukendt uden for Norden. Den har i sin oprindelse ikke noget som helst med Jesu fødsel at gøre. Nordisk jul er født af mørket. I mørket. Under en himmelkuppel fuld af stjerner og med flammende nordlys. Med al den troldom som hører mørket til, og hvor de underjordiske, trolde og nisser lister rundt på lofter og i stalde.

Sønden for os fejrer man kirkens hellige nat, hyrdernes nat, stjernen over Betlehem. Alt det er fra historisk tid og har sin romantik. Men den nordiske jul er fra urtiden, før runerne, urgammel…. Den katolske kirke kunne ikke få has på den, men måtte bøje sig. Gå på kompromis. Mørket godtoges og julekrybben blev stående – inde i kirken.

Ude i folket, i bondestuernes dunkle lys, levede julen videre med julebuk og julegris. I Sverige kom Lucia til, men nedbrød ikke de nedarvede forestillinger. Hendes navn pegede både på “lux” (lys) og “Lucifer”. Hun kunne passes ind. I Norge havde man bevaret det urgamle asa-ridt, kapridningen fra asernes gård til en og anden helligkilde, “Luciaridtet”, “Lusseridtet”. Hesten var og blev noget helligt op gennem tiderne…. Slejpner.

Men nu lyder der andre toner og politiske krav om at bytte vor kultur ud med en anden, som trænger sig på og vil have “LEBENSRAUM”. Den er os meget fremmed. Opstået under røvertogter i ørknen og strandhugst i middelhavslandene. Skal vi give efter og gøre os selv til dhimmier?

Allerede for nogle år siden begyndte nogen at fjerne Luciafesterne “af hensyn til de muslimske børn”, hed det. Børnene ville sikkert meget gerne være med, men hvad siger deres forældre? En katolsk helgen? Nej, hun fik jo også halsen skåret over.
Den folkelige, romantiske fest med Luciakronens lys, sang og safrans-“lussekatter” passer ikke til noget så u-romantisk som 68’ernes politiske manifestationer.

Skriv et svar