Censurens svøbe

Grundlovens § 77 siger: »Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres«.
Amerikanske Facebook kører imidlertid ikke efter danske love, og der udøves censur efter tvivlsomme regler. Censorernes indsigt synes tvivlsom.
Facebook er ikke forenelig med vor Grundlov og vore frihedsbegreber.
Dog udgør straffelovens § 266 b et problem, for retspraksis viser, at den aldrig bruges mod fx muslimer. De får lov at fremsætte angreb på etniske danskere uden retsforfølgning, hvorimod danskere straffes for langt mildere udtalelser mod muslimer; så det kan konstateres, at der ikke består lighed for loven. Det er et alvorligt demokratiproblem.

Ovenstående kommentar ville være farligere på Facebook end det at linke til den. Men det ændres nok med tiden.  Så vil kampen blive intensiveret.  Og så må man måske ikke længere fremsætte kritiske kommentarer, som muslimer og venligboere opfatter som et angreb på islam og koranen.