Nyt stort skib aktivt

Pressen ville skrive “Breaking News” med store bogstaver, men vi bor jo i Danmark og jeg synes “brækkende nyheder” lyder åndssvagt, og “brydende nyheder” værre.

21/7 2019 Nyt stort skib.

SOSMediteranee, der har drevet Aquarius, har anskaffet sig et nyt skib.

Det drejer sig om offshore-skibet Ocean Viking (IMO 8506854) der efter det oplyste ejes af Hoyland Offshore i Steinland i Norge. Skibet har ligget i Polen et par måneder og afsejlede fra Swinoujscie 19/7 kl 00:52 GMT. Det ankom til Skagen Red 20/7 kl 02:58 GMT, og afsejlede med kurs mod Middelhavet 20/7 11:28 GMT med 11,5 knob.

Afgangen fra Skagen var så sent på dagen, at det danske journalistkorps, der må være vågnet efter nattens anstrengelser med at dække Cirkus Kendis, kunne have fået et interview. SOS Mediteranee skriver de regner med at ankomme til Middelhavet den 28/7 2019, de skriver ikke hvor, men kan vi jo gætte os til det.

Ocean Viking er et stort skib, 2600 tons, 69 meter langt og 15 meter bredt. Det er velegnet til migranttrafikken, da agterdækket er frit, og ikke fyldt med kraner, store spiltromler og ankerhåndteringsudstyr. Vi ved fra tidligere, at man ikke viger tilbage for at stuve over 800 mennesker sammen på et skib af den størrelse, og at det tager omkring 13 timer at tilbagelægge de 160 sømil mellem Libyen og Malta. Hvis det arrangeres som sidst med mindre feeder-skibe til opsamlingen, kan man let klare 2 afgange om ugen.

Min forudsigelse om at de store migrantfærgers tid er omme, viste sig desværre at være forkert, og det er muligt det ansporer Læger Uden Grænser, der for en uges tid siden oplyste, at de påtænker igen at chartre et skib.

Jeg beklager i øvrigt, at den italienske politibåd, Carola Rackete påsejlede, i farten blev maltesisk.

Copyright © Peter Krogsten, Danmark 2019. Må anvendes med angivelse af kilde.

Scener fra hjertet

Udkommet 2019

Greta Thunberg, Svante Thunberg, Beata Ernman & Malena Ernman:

Scener fra hjertet. Et liv med klimaaktivisme og Aspergers.

Politikens Forlag 2019.

Anmeldelse.

En kendt anmelder mente, at den eneste anmeldelse af denne bog skulle være til det svenske politi og de sociale myndigheder; det mener jeg ikke, for den har kvaliteter.

Man kunne nemt affærdige Scener fra hjertet som en ligegyldig bog, der afdækker en dysfunktionel familie, hvor samtlige medlemmer trækkes med meget alvorlige psykiske problemer, boende i et dysfunktionelt land. Eksemplerne i bogen er legio. Man kunne også trække på skuldrene – eller smilebåndet – af den totale mangel på faktuel viden, acceptering af de mest horrible påstande, og den helt manglende evne til logisk tænkning, eller at kunne skelne årsag fra virkning og fup fra fakta. Et par eksempler ud af de utallige i bogen: Malene Ernman skriver i fuldt alvor, at datteren Greta er blandt de få, der kan se den for alle andre usynlige luftart CO₂. Familien valgte flyvning fra. Datteren Beata, der kun kan gå med venstre ben forrest, og hendes far, Svante, kørte så i en batteridrevet bil fra Stockholm til London og retur for at se et pigeband spille, uden at tænke på, at under det meste af turen var bilen reelt kulfyret. Greta kan kun spise fire slags mad, og ikke hvis der er papir i nærheden. Malena Ernman, der også har ADHD, fortæller, hun ikke kan køre bil eller finde ud af at logge på sin netbank, men hun kan åbenbart finde ud af, hvordan man redder klimaet. Bogen indeholder flere af Gretas taler, og for en 15-årig har hun et formidabelt sprog, og man kommer hurtigt i tvivl om, hvem der egentlig har skrevet dem.

I stedet for bør bogen få en til at tænke lidt over, hvordan det er kommet så vidt, at mennesker uden den mindste indsigt på 9.-klasses niveau i fysik, geografi, kemi og alle andre naturfag – for slet ikke at tale om videnskabeligt niveau, kan få så stor medgang i medierne, at vi tager deres – ofte tilbageviste – påstande som fakta, og lader dem påvirke, hvordan vi klarer de problemer, der rent faktisk er. Et sted gentager hun udsagnet om, at hvis alle lever, som vi gør i vesten, skulle vi have 4½ jordklode. Det fremgår ikke, hvordan man regner sig frem til det, men hvis nu vi var de 3 mia på Jorden, vi var i 1960, ville vi ikke behøve 4½ jordklode, men kunne ”nøjes” med 2. Stadig for meget, men til at rette op på.

Bogen fortæller ikke meget om klima – som i øvrigt blandes sammen med ressourcefrås, forurening og miljø, mens befolkningseksplosionen ikke nævnes med et ord. Til gengæld afslører Malena Thunberg, at familien flere gange har skjult illegale indvandrere, og måske dermed har del i en eller flere voldtægter eller andre personfarlige forbrydelser. Den eneste avis, der nævnes, er The Guardian, og der henvises flittigt til Al Gore og Parisaftalen.

Læs bogen, også selv om familien og Politikens Forlag tjener penge på den. Den er god at blive klog af, ikke på klima, men på hvordan det kan lade sig gøre at få verden til at miste hovedet.


PK

Greta Thunberg poserer med Matty Healy iført Antifa-trøjen ‘Antifascist All Stars’,
25. juli 2019

Malta involveret i seneste aktiviteter på Middelhavet

10/7 2019 Organisationen SeaWatch’s skib Sea Watch 3 forlod Licata 9/6 og sejlede til Libyen, efter et kort ophold på boreplatformen Bouri, der hyppigt benyttes af migrantfærgerne. I perioden 11-22/6 foretog man flere aktioner nær Libyens kyst, hvorefter man satte kursen mod Lampedusa. De italienske myndigheder nægtede skibet indsejling, og det endte med at SeaWatch3’s kaptajn nægtede at følge de italienske myndigheders anvisninger ligesom man tidligere havde nægtet at følge de Libyske, tiltvang sig adgang og påsejlede et italiensk myndighedsskib undervejs. Ved ankomsten blev skibets kaptajn prompte arresteret og sat i husarrest, og skibet beslaglagt. En italiensk dommer frigav skib og besætning, og SeaWatch3 sejlede derefter til Licata på Sicilien, hvor de ankom 2/7 22:32 GMT, og har opholdt sig siden.

Proactiva Open Arms skib Open Arms er meget aktivt ud for Libyen og Tunesien. Deres RHIB Echo 1 OpenArms (hurtig søgående gummibåd med fast bund) har været i vandet mange gange, og foretaget manøvrer der helt klart indikerer opsamling og overførsel af personer til OpenArms. Skibet sejlede til Lampedusa hvor man ”Afventer ordrer”. Formentlig forhandler man om hvad der skal ske med de personer man har samlet på den seneste uges tid, og svaret fra Italien er formentlig: ”I skal ikke sætte dem i land her.”Opdatering: Open Arms kom aldrig ind i Lampedusa, og befinder sig i dag 10/7 kl 13 GMT 68 SM øst for Tunesien og 69 SM syd for Lampedusa. Det sidste halvandet døgn har der været hektisk aktivitet mellem Open Arms og deres RHIB, og der foregår helt tydeligt noget, men det er mere end vanskeligt at finde ud af hvad. Det er umuligt at finde ud af hvad der blev af de mange migranter, og man kan let forledes til at tro at Frontex skibe – der ikke behøver at bruge AIS, er indblandet. Proactiva Open Arms hjemmeside har ikke været opdateret i måneder, og der står meget lidt på Twitter.

Alan Kurdi, der også drives af Open Arms, valgte Lampedusa fra, og satte i stedet kurs mod Malta. De Maltesiske myndigheder ville heller ikke have skibet i Maltesisk farvand, men efter aftale med EU og andre lande, endte det med at Maltas kystvagt hentede de illegale migranter til søs udenfor Valetta. Disse flygtninge er blandt de kvoteflygtninge EU taler så varmt for. Den libyske kystvagt bad Alan Kurdi om at sejle migranterne til Libyen hvilket man nægtede, men man kunne helt forsvarligt have sejlet til Tunesien få timers sejlads væk. Tunis er sikkert land, og migrantfærgerne har i flere år flittigt besøgt Zarzis. Alan Kurdi oplyste 9/7 2019 14:17 GMT, at destinationen nu er Palma De Mallorca, med forventet ankomst 13/7 12.00 GMT. Alan Kurdi er registreret som fragtskib i Tyskland med hjemhavn i Stralsund. Indtil for et par måneder siden, hed det Professor Albrecht Spenck.

Ud af de blå dukkede et lystfartøj Alex op udfor Lampedusa, stort ganske vist – 18 meter langt, men med 60 personer ombord, heraf 46 illegale migranter. Resten var journalister og besætning. Ejeren oplyser at skibet er godkendt til 18 personer, hvilket også er meget på en 60’ sejlbåd. Myndighederne udtalte at hygiejnen ombord var en katastrofe og stærkt sundhedsfarlig, 60 personer på en 18 meter lang sejlbåd i Middelhavet og 30 graders varme, er ganske uforsvarligt. Disse migranter, som Al-Jazeera oplyser er fra sub-Sahara, blev også fragtet til Valletta af den maltesiske kystvagt, og skal fordeles efter aftale med EU. Alex kan ikke spores, da det ikke er forsynet med AIS udstyr, men den tilhører en hidtil ukendt NGO der hedder Mediterranea Saving Humans.

Maltas Væbnede Styrker (AFM)’s patruljebåd P21 sejlede 7/8 2019 yderligere 58 migranter ind, der var samlet op på Valettes Red fra en båd, der angiveligt havde forladt Al Khums i Libyen tre dage tidligere.

Seefuchs, der lå beslaglagt på Malta længe på grund af fusk med papirerne, har foretaget en (prøve)sejlads på en time fra og til Alcaidesa i Sydspanien. Alcaidesa er et ”gated community” – et afspærret rigmandsområde, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad havneafgift koster sådan et sted. Man forlod stedet 10/7 01:06 GMT og ankom til Gibraltar 10/7 02:02 GMT. Man sejlede senere retur til Alcaidesa.

Noget kunne tyde på, at modus operandi nu er, at de endnu aktive migrantærger samler illegale migranter op ud for Libyen som sædvanligt, og sejler dem tæt på hhv. Lampedusa og Malta, hvorefter kystvagten sørger for den resterende transport ind i havn, efter at have aftalt med EU hvem der skal modtage dem. I henhold til Marrakesh aftalen er de de facto asylberettigede ved ankomsten.

Når man læser udtalelser fra NGO’erne er Salvini den onde selv, og man bruger en retorik, der nærmer sig åben krig.

© Peter Krogsten, Danmark 2019. Må bruges med angivelse af kilde.

Status
Alan Kurdi
Open Arms 9. juli 2019
Open Arms 10. juli 2019

Video fra Medie1

Medie1.dk har optaget de nyeste arrangementer for Grundlovsforeningen Dansk Kultur.

Ved GDK’s generalforsamling 27. april 2019 modtog Morten Uhrskov Jensen årets kulturpris på 10.000 kroner samt en såkaldt plakette som æresbevisning.

Morten Uhrskov

I stedet for mange ord herfra vil vi henvise til videoerne fra vor samarbejdspartner Medie1:
http://medie1.dk/prd051dk.htm

Den årlige begivenhed er Folkefesten.

Medie1 optog også talerne på årets folkefest, Mosbjerg Folkefest 2019.
http://medie1.dk/prd050dk.htm

Medie1 har i år fået en støtte på 10.000 kr fra GDK. Medie1 blev grundlagt i 2011 på støtte fra Fremskridtspartiet, men mangler i nutiden indtægter, hvorfor vi har ønsket at støtte dem, idet de har bragt væsentlige optagelser, ikke kun fra os, men også andre samfundsrelevante bidrag.
Se både http://medie1.dk/produc2dk.htm og http://medie1.dk/producdk.htm

Medie1 oplyser om sig selv: http://medie1.dk/intro4dk.htm

Harry Vinter og Axel Artke
I baggrunden til venste står næstformanden, Hans (GDK)
Jan Høeg fra Norge talte også i år.

Middelhavstrafikken primo juli 2019

5/7 2019 Nyheder fra Peter Krogsten:

Der har været stille på Middelhavet i foråret, men der er en del aktivitet igen nu. Jeg vil senere skrive en sammenfatning af hvad der er sket i maj og juni.

Organisationen SeaWatch’s skib Sea Watch 3 forlod Licata 9/6 og sejlede til Libyen, efter et kort ophold på boreplatformen Bouri, der hyppigt benyttes af migrantfærgerne. I perioden 11-22/6 foretog man flere aktioner nær Libyens kyst, hvorefter man satte kursen mod Lampedusa. De italienske myndigheder nægtede skibet indsejling, og det endte med, at SeaWatch3’s kaptajn nægtede at følge de italienske myndigheders anvisninger, tiltvang sig adgang og påsejlede et italiensk myndighedsskib undervejs. Ved ankomsten blev skibets kaptajn prompte arresteret og sat i husarrest, og skibet beslaglagt. En italiensk dommer frigav skib og besætning, og SeaWatch3 sejlede derefter til Licata på Sicilien, hvor de ankom 2/7 22:32 GMT.

Proactiva Open Arms skib Open Arms har været aktiv længe. Primo Juni foretog man en rejse til Lesbos, men mere om den senere.

Man forlod Napoli 26/6 med kurs mod Libyen. Lige nu befinder OpenArms sig 90 SM – 165 km – fra Suwara i Libyen. Man oplyser at ligge stille ’Awaiting orders’. De skriver ikke, hvilke ordrer og fra hvem.

 Alan Kurdi, der også drives af Open Arms, forlod PalmaDeMallorca 28/6. Jeg var der, men det var ikke muligt at komme i nærheden af skibet. Man satte kursen mod Bouri, hvor man ankom 4/7 kl 17:03 og afsejlede igen kl 19:11. Derefter fortsatte man mod Suwara i Libyen. Skibet har foretaget flere manøvrer, der klart indikerer opsamling af illegale migranter. Skibets kurs er nu stik nord, mod Lampedusa, og man oplyser, at man er ’awaiting orders’. Formentlig forhandler de med de italienske myndigheder om, hvad der skal ske med de mennesker, de har samlet op og påtaget sig ansvaret for. Hvis de sejler til Lampedusa, vil der ske det samme som med SeaWatch3, og det bliver så spændende at se, om samme dommer også denne gang frigiver skib og besætning.

© Peter Krogsten Danmark 2019. Må citeres og videresendes med angivelse af kilde.

GDK’s hvervefolder

Hans Peter Rasmussen skrev: Jeg har læst folderen nu nogle gange. http://danskkultur.dk/folder/GDK-hvervefolder-2019.pdf
Jeg har lidt kommentarer.

  • Hvad er det, der er flere grunde til? Er det kulturel opløsning eller uden fortilfælde?
  • De samler sig i ghettoer, hvor de har sat dansk lov ud af kraft. De belaster samfundets institutioner. Deres ophold koster os årligt netto 36 milliarder kr.
  • Ifølge finansministeren vil det fortsætte århundredet ud, (hvor muslimen overtager magten).
  • Paragraffen (§266b) tillader desuden ikke, at man fører sandhedsbevis for sine ytringer. Det er en hån mod vestlig ret.
  • Siden Galileis tid har vi trænet hinanden i at fremsætte påstande og efterfølgende føre et bevis for påstandenes rigtighed. Det skal vi ikke ændre ved for tilfredsstille muslimer.
  • Det er folks indlysende ret og pligt.
  • Dansk kulturs forrang for fremmede kulturer. Alle skal yde.
  • Jeg synes, at vi skal fortælle folk, at vi kommer ud og holder foredrag.

Det var ordene!

Tanker efter Folkefesten 2019

Peter Krogsten skrev, at det er dejligt, at der var mange unge mennesker til Folkefest. Det er et lys i mørket, for uanset om vi kan lide det eller ej, er ungdommen fremtiden, og vi gamle har jo alle mere fremtid bag os end foran os. Der findes fornuftige unge mennesker i Danmark; jeg kender et par stykker, men dem er medierne slet ikke interesserede i.

Den nye klimareligion:
Det ser ud til, at nu da danskerne har forkastet kristendommen, har de kastet sig over klimadommen, der jo indeholder alt det, der hører til en religion:

  • Jordens nært forestående undergang.
  • Håbet om frelse ved at tilslutte sig til den rette tro.
  • Udstødelse af dem, der stiller sig tvivlende ved den vedtagne sandhed – kættere.
  • Kættere, der mister anseelse, arbejde og social status, men som vil stå som stolte fyrtårne, når religionen overhales af virkeligheden.
  • Et litterært skrift om sandheden (IPPC’s rapporter), forfattede af gejstlige ofte uden videnskabelig viden om emnet.
  • Et præsteskab der kender sandheden.
  • Muligheden for at slippe for den visse død, hvis man betaler aflad.
  • Teenagepiger, der tillægges magiske og profetiske evner, og udnævnes til helgener.
  • Flagellanter, der pålægger sig selv ulidelige byrder i religionens navn.

Klima og flyrejser:
Som en sidebemærkning har TUI netop meddelt, at de vil fjerne rødt kød fra flymaden. Nu er flymaden i forvejen så ynkelig, at det er lige meget, og vi har valgt den fra i flere år; men tanken er så latterlig, at man næsten får grinekrampe. TUI vil redde kloden, men fortsætter med at sende folk med fly den halve Jord rundt, og gerne til steder hvor frihed, demokrati, ligeret og meget andet er fuldstændig ukendt. Jeg er ikke i TUI’s målgruppe; den gled jeg ud af, da de boykottede Den korte Avis på grund at en anonym – og stadig ukendt – henvendelse. Vi kan sagtens være grove ved TUI; de vil næppe støtte os med hverken annoncer, kontanter eller rabat på rejser.

Migrantfærgerne:
Måske skulle man også nævne, at migrantfærgerne over Middelhavet nu stort set er standset, og at småskibene fra Lifeline, SeaWatch m.fl. nu beslaglægges, når de kommer til italiensk havn, og besætningen arresteres. Et af de værste, Aquarius, har ligget i Sydspanien i flere måneder nu, og stort set været blokeret i et års tid.

Spørgsmål til den nye kirkeminister?
Foreningen burde rette henvendelse til den nye Kirke- og Kulturminister og bede om en udtalelse om, hvorfor Islamisk Trosselskab m.fl. stadig får statsstøtte.

Generation Identitær er på vej i rigtig retning

Gæve Identitære til Mosbjerg Folkefest 2019

Sådan opdager du hvis dit familiemedlem er ved at blive identitær.
Den tidligere PET-chef Jacob Scharf, der er dømt for at bryde sin tavshedspligt, og som næppe er den mest populære blandt sine tidligere kolleger, advarer mod “Generation Identitær”. – De er fæle “højreekstreme”, udtaler han.
“Generation Identitær” har på den baggrund udarbejdet en liste, som myndighederne kan gå efter, hvis de mistænker, at et velsoigneret og veltalende ungt menneske er på randen af at blive identitær:

1. En kraftig interesse i sin egen historie og kultur – det er typisk for identitære at have et overdrevent kendskab til dansk historie og kultur. Det kan fx være, at vedkommende pludselig begynder at kaste sig ud i avancerede redegørelser af Jyske Lov eller lignende.

2. En interesse for radikale tænkere, som fx Grundtvig.

3. Sund livsstil – Begynder den unge pludselig at dyrke sport, spise sundt og den slags kan det være et advarselstegn.

4. Lyst til at stifte familie og få børn i en ung alder, frem for at dyrke promiskuitet og drukkultur.

5. Læser bøger om filosofi og politik i tide og utide.

6. Andre tegn kan være at man begynder at gå i kirke, fejre nationaldage og danske traditioner og dykker ned i den danske sangskat.”

Udviser den unge flere af disse advarselstegn, er det en stærk indikation på, at vedkommende kan have radikale idéer som kærlighed til sit eget folk, en forestilling om, at der skal eksistere et Danmark også om 100 år, og at Europa er værd at bevare.

Derimod hvis den unge begynder at gå i sort, stikke et par sikkerhedsnåle i kind og ører, begynder at tale i slagord, som “ingen racister i vore gader”, undlader at vaske sig – SÅ kan forældrene være ganske rolige.