Grundlovsforeningen
Dansk Kultur har indgivet følgende klage
Til
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Klage
over politidirektør på Fyn, Arne Gram, for overtrædelse af
straffelovens § 150.
Jeg
indgiver hermed klage over politidirektør på Fyn, Arne Gram, for
overtrædelse af straffelovens § 150 – stillingsmisbrug – i
forbindelse med forbuddet imod partiet Stram Kurs’ partikongres på
Milling Hotel Park i Middelfart den 19. oktober 2019.
Straffelovens
§ 150 siger: “Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller
hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle
eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år”.
Grundloven
§ 79 giver eksplicit borgerne ret til at forsamle sig uden
forudgående tilladelse. Samme bestemmelse giver politiet hjemmel til
at forbyde forsamlinger under åben himmel, hvis forsamlingen udgør
en fare for den offentlige fred. Grundloven hjemler derimod ikke ret
til at forbyde forsamlinger på hoteller, i forsamlingshuse og andre
steder, der ikke lever op til kravene om “åben himmel”,
ligesom en ikke-offentlig forsamling heller ikke kan forbydes.
Heller
ikke Politilovens bestemmelser hjemler forbud imod et lovligt partis
partikongres på et hotel. Politilovens § 7 stk. 1 forpligter
eksplicit politiet til at beskytte borgernes ret til at forsamle sig
offentligt, og bestemmelsen vedrører kun offentlige forsamlinger,
hvorfor forsamlinger som Stram Kurs’ partikongres på et hotel kun
meget tvivlsomt kan henregnes under denne bestemmelse. Det er derfor
meget vanskeligt at finde noget hjemmelsgrundlag for Fyns Politis
forbud mod partikongressen – og det er et bærende princip i
retsstaten, at alle myndighedsindgreb er hjemlet i lov. Det er
endvidere en bærende søjle i et liberalt samfund, at borgerne kan
forsamle sig og udøve lovlige politiske aktiviteter – også i de
tilfælde, hvor de trues af kræfter, der ikke ønsker ytrings- og
forsamlingsfrihed.
Politiets
opgave er i de tilfælde at forsvare fredelige borgeres politiske
aktiviteter – ikke at forbyde dem uden lovlig hjemmel. Hvis Fyns
Politi får held med at gå voldsmændenes ærinde, overtræder de
ikke bare loven, men de bryder med grundlæggende retsstatslige
principper om forsvaret af borgernes grundlovssikrede
frihedsrettigheder.
Med
venlig hilsen
Axel
Artke,
formand for Grundlovsforeningen
Dansk Kultur
Der er stigende aktivitet på Middelhavet, styrket af Erdogans trusler om at slippe 3,5 mio. ”syrere” ud på Middelhavet, hvis han ikke for lov til igen at forsøge at slagte den kurdiske befolkning.
Ocean
Viking
SOS
Mediteranee har udsendt et nyhedsbrev, hvor man oplyser, at der nu er
”reddet” mere end 30.000. Skibet har igen været på rundtur i
Middelhavet, efter det forlod Marseilles 3/10 sent om aftenen.
Undervejs foretog man øvelser med RHIB bådene og deltog i aktioner
syd for Lampedusa, koordineret af Italiens kystvagt fra 7/10 om
morgenen til 10/10.
9/10 opdager man en forladt båd og
informerer Libyens kystvagt. Man fortsætte patruljering indtil 11/10
sent på eftermiddagen, hvor man modtager et telefonopkald om en båd
i havsnød 36 SM væk. Ved ankomsten dertil opsamler man 74
overlevende – 68 mænd og 6 børn.
13/10 modtager man en mail om en hvid gummibåd i havsnød med 100 personer ombord. Disse både er kendte, og de kan umuligt bevæge sig mere end 40-50 sømil ved egen kraft. Stedet er ikke oplyst, men det er 25 SM væk, og 12 timer tidligere var man ved oliefeltet Bouri 60 SM nord for udskibningsstedet Zuwara. Man sender en e-mail til LYJMRCC i Libyen med kopi til ITMRCC i Italien og MTRCC i Malta (RCC står for Rescue Coordination Centre) og anmoder om en sikker havn for de 74, man allerede har ombord. LYJMRCC udpeger Tripoli som sikker havn, men Ocean Viking svarer, at man ikke kan sejle til Tripoli. Man opsamler så 102 overlevende fra den hvide gummibåd, 63 mænd, 12 kvinder og 27 ”minors”, hvilket er personer mellem 2 og 18 år. LYJRCC underrettes om situationen og anmodes om en sikker havn for de 102. Igen udpeger LYJRCC Tripoli, og igen svarer man fra Ocean Viking, at man ikke kan sejle til Tripoli. Kl. 21:30 om aftenen sender
man en mail til MTRCC i Malta og ITMRCC i Italien og anmoder om en
sikker havn for de nu 178 personer.
Dagen
efter, 14/10 kl. 17:30 udpeger ITMRCC Taranto som sikker havn. Ocean
Viking ankommer til Taranto 16/10, sætter de overlevende (survivors)
i land og forlader Taranto sidst på eftermiddagen.
18/10
kl. 09:10 opdager man endnu en gummibåd. Man følger rutinen:
Informerer LYJRCC om situationen og samler 104 overlevende op, denne
gang 53 mænd, 10 kvinder og 41 mindreårige, herunder 2 uledsagede
under 5 år. De kommer fra Bangladesh, Cameroun, Guinea Conakry,
Ivory Coast, Mail, Niger, Nigeria og Sudan. Bortset fra Bangladesh og
Sudan er alle landene omfattet af EU’s Marrakesh-aftale, som
Danmark har underskrevet. De er pr. definition asylberettigede.
Derefter sender man en mail til LYJRCC med kopi til ITMRCC og MTRCC
og anmoder om en sikker havn. Lige efter skemaet svarer Ocean Viking
tilbage, at man ikke kan sejle til Tripoli, og Italien og Malta har
åbenbart ikke svaret.
Fra
anden sikker kilde kan man se, at lige nu – 24/10 kl. 12:50 dansk
tid – har man sejlet frem og tilbage cirka midt mellem Linosa,
Lampedusa og Malta siden 17/10 med de 104 personer ombord.
Man
skal lægge mærke til at Libyens internationale koordineringscenter
(LYJRCC) kontaktes hver gang, hvilket skal ses i lyset af, at det
overordnede center i Rom (MRCC Roma), flere gange har indskærpet
NGO’erne, at de skal kontakte Libyen, da Libyen er tættest på.
MRCC Tunis, der er et sikkert land meget tættere på, kontaktes
aldrig. Man skal også bemærke ordvalget: Bådene er i distress
(havsnød), personerne er survivors (overlevende), og vejret er altid
dårligt. Det er for at kunne overholde Solas bestemmelser for en
redningsoperation og anmodning om sikker havn (safe harbour). Malta
har i lang tid nægtet at anerkende dem som skibbrudne, og det var
også tilfældet for Italien. Malta tillader ikke mere skibe adgang
til Valletta, men henter de ”skibbrudne” i maltesisk farvand, men
til søs. Det her foregår i samarbejde med italienske og maltesiske
myndigheder og virker til at være en velsmurt maskine, der fragter
illegale migranter over Middelhavet.
For
at transportere de 280 personer fra Nordafrika til EU har Ocean
Viking sejlet 1700 SM – 3150 km, og været til søs i over 20 døgn,
bortset fra et kort ophold ved Bouri og i Taranto. Driften af skibet
anslås til 100.000 kr. i døgnet, plus leje til den norske ejer –
minimum 2 millioner kr. Det er dog småpenge i forhold til, hvad
grænseoverløberne vil koste EU’s borgere.
Sea
Watch 3
ligger
stadig i Licata side om side med Mare Jonio.
Open
Arms
afsejlede fra Palermo 19/10 og ligger p.t. stille midt mellem Malta og Misratah i Libyen. Den nøjagtige position er 34° 23’ 48’’ N, 15° 11’ 56’’ E. Destinationen oplyses at være Lampedusa 10/12 kl. 12, og skibets status er ”Ikke under kommando”. Det betyder normalt maskinskade, men det er hyppigt brugt. Open Arms er ikke så gammel som de fleste af de mindre skibe, der ofte er over 50 år gamle.
Seefuchs
ligger
stadig i rigmandskvarteret Alcaidesa tæt på Gibraltar.
Astral
sejlede
fra Leros 12/10 og kom efter en Odyssé i Ægæerhavet tilbage til
Leros igen 18/10. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om skibets
aktioner.
Josefa
forlod
Licata 18/10 sidst på eftermiddagen, og senest kendte position fra
19/10 er 25 SM nordøst for Malta. Destination oplyses ikke.
Eleonore
ligger stadig i Pozzallo på Sicilien.
Alan
Kurdi
forlod
Castellon i Spanien 17/10 om aftenen og patruljerer nu 27 SM fra
Libyens kyst ved Zuwara – 7 sømil (14 km) fra Libyens grænse.
Mare
Jonio ligger stadig i Licata side om side med SeaWatch 3.