Middelhavet ultimo oktober 2019

14/10 2019

Der er stigende aktivitet på Middelhavet, styrket af Erdogans trusler om at slippe 3,5 mio. ”syrere” ud på Middelhavet, hvis han ikke for lov til igen at forsøge at slagte den kurdiske befolkning.

Ocean Viking

SOS Mediteranee har udsendt et nyhedsbrev, hvor man oplyser, at der nu er ”reddet” mere end 30.000. Skibet har igen været på rundtur i Middelhavet, efter det forlod Marseilles 3/10 sent om aftenen. Undervejs foretog man øvelser med RHIB bådene og deltog i aktioner syd for Lampedusa, koordineret af Italiens kystvagt fra 7/10 om morgenen til 10/10.
9/10 opdager man en forladt båd og informerer Libyens kystvagt. Man fortsætte patruljering indtil 11/10 sent på eftermiddagen, hvor man modtager et telefonopkald om en båd i havsnød 36 SM væk. Ved ankomsten dertil opsamler man 74 overlevende – 68 mænd og 6 børn.

13/10 modtager man en mail om en hvid gummibåd i havsnød med 100 personer ombord. Disse både er kendte, og de kan umuligt bevæge sig mere end 40-50 sømil ved egen kraft. Stedet er ikke oplyst, men det er 25 SM væk, og 12 timer tidligere var man ved oliefeltet Bouri 60 SM nord for udskibningsstedet Zuwara. Man sender en e-mail til LYJMRCC i Libyen med kopi til ITMRCC i Italien og MTRCC i Malta (RCC står for Rescue Coordination Centre) og anmoder om en sikker havn for de 74, man allerede har ombord. LYJMRCC udpeger Tripoli som sikker havn, men Ocean Viking svarer, at man ikke kan sejle til Tripoli. Man opsamler så 102 overlevende fra den hvide gummibåd, 63 mænd, 12 kvinder og 27 ”minors”, hvilket er personer mellem 2 og 18 år. LYJRCC underrettes om situationen og anmodes om en sikker havn for de 102. Igen udpeger LYJRCC Tripoli, og igen svarer man fra Ocean Viking, at man ikke kan sejle til Tripoli. Kl. 21:30 om aftenen sender man en mail til MTRCC i Malta og ITMRCC i Italien og anmoder om en sikker havn for de nu 178 personer.

Dagen efter, 14/10 kl. 17:30 udpeger ITMRCC Taranto som sikker havn. Ocean Viking ankommer til Taranto 16/10, sætter de overlevende (survivors) i land og forlader Taranto sidst på eftermiddagen.

18/10 kl. 09:10 opdager man endnu en gummibåd. Man følger rutinen: Informerer LYJRCC om situationen og samler 104 overlevende op, denne gang 53 mænd, 10 kvinder og 41 mindreårige, herunder 2 uledsagede under 5 år. De kommer fra Bangladesh, Cameroun, Guinea Conakry, Ivory Coast, Mail, Niger, Nigeria og Sudan. Bortset fra Bangladesh og Sudan er alle landene omfattet af EU’s Marrakesh-aftale, som Danmark har underskrevet. De er pr. definition asylberettigede. Derefter sender man en mail til LYJRCC med kopi til ITMRCC og MTRCC og anmoder om en sikker havn. Lige efter skemaet svarer Ocean Viking tilbage, at man ikke kan sejle til Tripoli, og Italien og Malta har åbenbart ikke svaret.

Fra anden sikker kilde kan man se, at lige nu – 24/10 kl. 12:50 dansk tid – har man sejlet frem og tilbage cirka midt mellem Linosa, Lampedusa og Malta siden 17/10 med de 104 personer ombord.

Man skal lægge mærke til at Libyens internationale koordineringscenter (LYJRCC) kontaktes hver gang, hvilket skal ses i lyset af, at det overordnede center i Rom (MRCC Roma), flere gange har indskærpet NGO’erne, at de skal kontakte Libyen, da Libyen er tættest på. MRCC Tunis, der er et sikkert land meget tættere på, kontaktes aldrig. Man skal også bemærke ordvalget: Bådene er i distress (havsnød), personerne er survivors (overlevende), og vejret er altid dårligt. Det er for at kunne overholde Solas bestemmelser for en redningsoperation og anmodning om sikker havn (safe harbour). Malta har i lang tid nægtet at anerkende dem som skibbrudne, og det var også tilfældet for Italien. Malta tillader ikke mere skibe adgang til Valletta, men henter de ”skibbrudne” i maltesisk farvand, men til søs. Det her foregår i samarbejde med italienske og maltesiske myndigheder og virker til at være en velsmurt maskine, der fragter illegale migranter over Middelhavet.

For at transportere de 280 personer fra Nordafrika til EU har Ocean Viking sejlet 1700 SM – 3150 km, og været til søs i over 20 døgn, bortset fra et kort ophold ved Bouri og i Taranto. Driften af skibet anslås til 100.000 kr. i døgnet, plus leje til den norske ejer – minimum 2 millioner kr. Det er dog småpenge i forhold til, hvad grænseoverløberne vil koste EU’s borgere.

Sea Watch 3

ligger stadig i Licata side om side med Mare Jonio.

Open Arms

afsejlede fra Palermo 19/10 og ligger p.t. stille midt mellem Malta og Misratah i Libyen. Den nøjagtige position er 34° 23’ 48’’ N, 15° 11’ 56’’ E. Destinationen oplyses at være Lampedusa 10/12 kl. 12, og skibets status er ”Ikke under kommando”. Det betyder normalt maskinskade, men det er hyppigt brugt. Open Arms er ikke så gammel som de fleste af de mindre skibe, der ofte er over 50 år gamle.

Seefuchs

ligger stadig i rigmandskvarteret Alcaidesa tæt på Gibraltar.

Astral

sejlede fra Leros 12/10 og kom efter en Odyssé i Ægæerhavet tilbage til Leros igen 18/10. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om skibets aktioner.

Josefa

forlod Licata 18/10 sidst på eftermiddagen, og senest kendte position fra 19/10 er 25 SM nordøst for Malta. Destination oplyses ikke.

Eleonore ligger stadig i Pozzallo på Sicilien.

Alan Kurdi

forlod Castellon i Spanien 17/10 om aftenen og patruljerer nu 27 SM fra Libyens kyst ved Zuwara – 7 sømil (14 km) fra Libyens grænse.

Mare Jonio ligger stadig i Licata side om side med SeaWatch 3.

Kilder:

https://onboard.sosmediterranee.org/

www.marinetraffic.com

www.shipfinder.com

Copyright © Peter Krogsten, Danmark 2019. Må anvendes med angivelse af kilde.