En perker rejste

Tekst: Holger D.
Melodi: En lærke letted #514

En perker rejste, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tóg til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred’ i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark hvidt.
Ja, Danmark hvidt!

Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark hvidt.
Ja, Danmark hvidt!

Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark hvidt.
Ja, Danmark hvidt!

Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjertens tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark hvidt,
velsign det, Herre, fra sund til klit.
Fra sund til klit!

Se oversigten Sange for nationale danskere