Middelhavet ultimo oktober 2019

14/10 2019

Der er stigende aktivitet på Middelhavet, styrket af Erdogans trusler om at slippe 3,5 mio. ”syrere” ud på Middelhavet, hvis han ikke for lov til igen at forsøge at slagte den kurdiske befolkning.

Ocean Viking

SOS Mediteranee har udsendt et nyhedsbrev, hvor man oplyser, at der nu er ”reddet” mere end 30.000. Skibet har igen været på rundtur i Middelhavet, efter det forlod Marseilles 3/10 sent om aftenen. Undervejs foretog man øvelser med RHIB bådene og deltog i aktioner syd for Lampedusa, koordineret af Italiens kystvagt fra 7/10 om morgenen til 10/10.
9/10 opdager man en forladt båd og informerer Libyens kystvagt. Man fortsætte patruljering indtil 11/10 sent på eftermiddagen, hvor man modtager et telefonopkald om en båd i havsnød 36 SM væk. Ved ankomsten dertil opsamler man 74 overlevende – 68 mænd og 6 børn.

13/10 modtager man en mail om en hvid gummibåd i havsnød med 100 personer ombord. Disse både er kendte, og de kan umuligt bevæge sig mere end 40-50 sømil ved egen kraft. Stedet er ikke oplyst, men det er 25 SM væk, og 12 timer tidligere var man ved oliefeltet Bouri 60 SM nord for udskibningsstedet Zuwara. Man sender en e-mail til LYJMRCC i Libyen med kopi til ITMRCC i Italien og MTRCC i Malta (RCC står for Rescue Coordination Centre) og anmoder om en sikker havn for de 74, man allerede har ombord. LYJMRCC udpeger Tripoli som sikker havn, men Ocean Viking svarer, at man ikke kan sejle til Tripoli. Man opsamler så 102 overlevende fra den hvide gummibåd, 63 mænd, 12 kvinder og 27 ”minors”, hvilket er personer mellem 2 og 18 år. LYJRCC underrettes om situationen og anmodes om en sikker havn for de 102. Igen udpeger LYJRCC Tripoli, og igen svarer man fra Ocean Viking, at man ikke kan sejle til Tripoli. Kl. 21:30 om aftenen sender man en mail til MTRCC i Malta og ITMRCC i Italien og anmoder om en sikker havn for de nu 178 personer.

Dagen efter, 14/10 kl. 17:30 udpeger ITMRCC Taranto som sikker havn. Ocean Viking ankommer til Taranto 16/10, sætter de overlevende (survivors) i land og forlader Taranto sidst på eftermiddagen.

18/10 kl. 09:10 opdager man endnu en gummibåd. Man følger rutinen: Informerer LYJRCC om situationen og samler 104 overlevende op, denne gang 53 mænd, 10 kvinder og 41 mindreårige, herunder 2 uledsagede under 5 år. De kommer fra Bangladesh, Cameroun, Guinea Conakry, Ivory Coast, Mail, Niger, Nigeria og Sudan. Bortset fra Bangladesh og Sudan er alle landene omfattet af EU’s Marrakesh-aftale, som Danmark har underskrevet. De er pr. definition asylberettigede. Derefter sender man en mail til LYJRCC med kopi til ITMRCC og MTRCC og anmoder om en sikker havn. Lige efter skemaet svarer Ocean Viking tilbage, at man ikke kan sejle til Tripoli, og Italien og Malta har åbenbart ikke svaret.

Fra anden sikker kilde kan man se, at lige nu – 24/10 kl. 12:50 dansk tid – har man sejlet frem og tilbage cirka midt mellem Linosa, Lampedusa og Malta siden 17/10 med de 104 personer ombord.

Man skal lægge mærke til at Libyens internationale koordineringscenter (LYJRCC) kontaktes hver gang, hvilket skal ses i lyset af, at det overordnede center i Rom (MRCC Roma), flere gange har indskærpet NGO’erne, at de skal kontakte Libyen, da Libyen er tættest på. MRCC Tunis, der er et sikkert land meget tættere på, kontaktes aldrig. Man skal også bemærke ordvalget: Bådene er i distress (havsnød), personerne er survivors (overlevende), og vejret er altid dårligt. Det er for at kunne overholde Solas bestemmelser for en redningsoperation og anmodning om sikker havn (safe harbour). Malta har i lang tid nægtet at anerkende dem som skibbrudne, og det var også tilfældet for Italien. Malta tillader ikke mere skibe adgang til Valletta, men henter de ”skibbrudne” i maltesisk farvand, men til søs. Det her foregår i samarbejde med italienske og maltesiske myndigheder og virker til at være en velsmurt maskine, der fragter illegale migranter over Middelhavet.

For at transportere de 280 personer fra Nordafrika til EU har Ocean Viking sejlet 1700 SM – 3150 km, og været til søs i over 20 døgn, bortset fra et kort ophold ved Bouri og i Taranto. Driften af skibet anslås til 100.000 kr. i døgnet, plus leje til den norske ejer – minimum 2 millioner kr. Det er dog småpenge i forhold til, hvad grænseoverløberne vil koste EU’s borgere.

Sea Watch 3

ligger stadig i Licata side om side med Mare Jonio.

Open Arms

afsejlede fra Palermo 19/10 og ligger p.t. stille midt mellem Malta og Misratah i Libyen. Den nøjagtige position er 34° 23’ 48’’ N, 15° 11’ 56’’ E. Destinationen oplyses at være Lampedusa 10/12 kl. 12, og skibets status er ”Ikke under kommando”. Det betyder normalt maskinskade, men det er hyppigt brugt. Open Arms er ikke så gammel som de fleste af de mindre skibe, der ofte er over 50 år gamle.

Seefuchs

ligger stadig i rigmandskvarteret Alcaidesa tæt på Gibraltar.

Astral

sejlede fra Leros 12/10 og kom efter en Odyssé i Ægæerhavet tilbage til Leros igen 18/10. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om skibets aktioner.

Josefa

forlod Licata 18/10 sidst på eftermiddagen, og senest kendte position fra 19/10 er 25 SM nordøst for Malta. Destination oplyses ikke.

Eleonore ligger stadig i Pozzallo på Sicilien.

Alan Kurdi

forlod Castellon i Spanien 17/10 om aftenen og patruljerer nu 27 SM fra Libyens kyst ved Zuwara – 7 sømil (14 km) fra Libyens grænse.

Mare Jonio ligger stadig i Licata side om side med SeaWatch 3.

Kilder:

https://onboard.sosmediterranee.org/

www.marinetraffic.com

www.shipfinder.com

Copyright © Peter Krogsten, Danmark 2019. Må anvendes med angivelse af kilde.

Middelhavstrafikken ultimo august 2019

30/8 2019
Der har været hektisk aktivitet på Middelhavet, men bemærkelsesværdigt er kun 2 organisationer involveret, med Læger Uden Grænser på sidelinjen. Flere af de ”gamle” migrantfærger er beslaglagt, og SOS Mediteranee har udskiftet Aquarius Dignitus med Ocean Viking, og Lifeline er udskiftet med Eleonore. Retorikken fra organisationerne er hård, og sandheden har trange kår.
Sea Watch 3 ligger stadig i Licata på Sicilien.
Open Arms ankom fra Lampedusa Red til Porto Empedocle på Sicilien, og er der stadig. Seefuchs er tilbage i rigmandskvarteret Alcaidesa.
Aquarius Dignitus er stadig inaktiv i Cadiz, og der foreligger ikke noget om fremtiden for skibet.
Ocean Viking er tilbage i Marseilles efter at have landsat 561 personer på Malta. Ocean Viking lå uvirksomt i Swinousche i flere måneder og blev i al hemmelighed ombygget til migrantfarten.
Derefter sejlede man fra Scinousche til Marseilles, og derfra til Libyen ud for Zuwara. Efter en del stridigheder, hvor både Spanien, Italien og Malta nægtede at anerkende de ombordværende som skibbrudne, blev de landsat på Malta. Derefter returnerede skibet til Marseilles, hvor det er nu. Det er i al beskedenhed en rejse på over 4000 sømil – 7500 km, eller som fra Skagen til Miami. Nogen må stoppe store summer i det her.
Skibet ejes af det norske rederi Holyland Offshore i Steinland i Norge og er chartret af SOS Mediteranee med deltagelse af et lægehold fra Læger Uden Grænser.
Eleonore der ejes af Mission Lifeline og sejles af Claus-Peter Reisch, der har adskillige domme for ulovligheder til søs med Lifeline, ankom til Malta med 30 migranter, alle mænd, og 15 af dem angives som værende uledsagede. Axel Steir, CEO i Mission Lifeline, er dybt fortørnet og håber, der kommer en tysk løsning på de nu 101 personer ombord , da skibet er indregistreret som lystfartøj i Tyskland. Den tidligere italienske indenrigsminister Salvini foreslog tidligere, at Lifeline så sejlede
dem til Tyskland, hvilket blankt afvistes. Alex Steir klager over, at migranterne er trætte og har akut behov for asyl.
Claus-Peter Reisch klager over at Malta ikke vil tillade ”a commercial vessel water and food”. Han burde have brugt tiden i arresten i Valetta til at læse lidt på søloven, som han var anklaget efter og blev dømt for bevidst og flere gange at have tilsidesat. Hans certifikat tillader ikke, at han kan være
skibsfører på et kommercielt skib, og hvis han havde opdaget, hvad fartcertifikater m.v. er, så ville han se, at Eleonore er registreret som lystfartøj i Tyskland.
Maltas kystvagt (Malta Armed Forces) har igen samlet omkring 525 personer op, der pludselig dukkede op lidt fra Malta. Man kan kun håbe, at Maltas militære overvågningsudstyr vil opdage en bevæbnet militær invasion i tide.
Astral er i Badalona, hvortil man ankom 19/8 kl. 15:05 efter at have deltaget i operationerne ud for Lampedusa.
Alan Kurdi, forlod Castellon i Spanien 26-08-2019 18:32 efter strabadserne ud for Lampedusa tidligere i august, og er nu på vej til Libyen igen. Man oplyser ankomst til at være 31/8 kl. 14.00. Så kan man forvente, at ”flygtningene” er blevet flyttet over i småbåde, og de store gummiflåder med plads til 100 personer er slæbt på plads. P.t. befinder skibet sig ud for Sousse i Tunesien, hvor de jo passende kan læsse næste ladning illegale migranter af, da Tunesien er sikkert land, og skibet flere gange tidligere har været i Sfax ikke så langt derfra.
Mare Jonio, en gammel udtjent italiensk slæbebåd har været aktiv ud for Libyen en uges tid, og er nu på vej mod uoplyst destination, men kursen og skibets størrelse antyder Lampedusa.
Alex er stadig forsvundet, måske var det en engangsforteelse. Måske kunne man ikke rengøre det, efter sejlbåden på 18 meter havde sejlet rundt i Middelhavet flere døgn med 60 personer ombord.

Copyright © Peter Krogsten, Danmark 2019. Må anvendes med angivelse af kilde.

Alan Kurdi
Mare Jonio

Middelhavet

Generelt opruster NGO’erne, og aktiviteten er stigende, selv om både Italien og Malta nu blankt afviser at modtage de personer, NGO’erne har opsamlet aktivt tæt på Libyens grænse. De der undtagelsesvis modtages, primært ægte mindreårige børn og gravide kvinder, behandles ikke efter SOLAS’ regler om personer i havsnød. Dette nyhedsbrev er ikke opdateret så tit hen over sommeren, da aktiviteten var lav; men der vil komme et par opfølgninger, blandt andet om Open Arms tur til Lesbos fra Barcelona.

Sea Watch 3 ligger stadig i Licata på Sicilien, og kaptajn Carola Rackete er stadig frikendt for såvel menneskesmugling som diverse andre mindre alvorlige brud på lovgivningen, og der foreligger intet om, hun eller organisationen er blevet mødt med et erstatningskrav for den bevidst påsejlede italienske politibåd.

Ocean Viking ankom til Marseilles, hvorfra det afsejlede 4/8. Kursen blev sat direkte mod Libyen, og man oplyser at have opsamlet 251 skibbrudne. Skibet er stadig aktivt i området, og ligger mellem Lampedusa og Malta. Skibbrudne er så meget sagt, for vejret i området har haft svag vind og en temperatur på omkring 25 grader. Al Jazeera skriver, at Malta nægter skibet adgang for at bunkre – at fylde tanken op; men at man vil tillade, at det bunkrer til søs i maltesisk farvand. Skibet ejes af det norske rederi Holyland Offshore i Steinland i Norge og er chartret af SOS Mediterannee med deltagelse af et lægehold fra Læger Uden Grænser.

Open Arms har været særdeles aktiv, efter de sejlede fra Syracusa 29/7. Man har for det meste opholdt sig ud for Tunesien/Libyen, og bevægelserne, de hyppige stop og benyttelse af flere RHIB, tyder klart på, at der opsamles personer. For et par dage siden accepterede Italien at modtage de postulerede mindreårige, mens resten afvistes. Richard Geere har været ombord og Matteo Salvini opfordrede ham til at tage nogle af migranterne med hjem, hvilket han dog ikke gjorde. Det har altid været nemmere at være humanist på andres vegne og regning. Billedet bør vække eftertanke, da besætningen bærer fuld biologisk beskyttelse, hvilket har været fast praksis længe. Open Arms råder over flere RHIB: Echo 2 og Echo 3. Open Arms har flere gange oplyst status som ”underway using sail”. Det har ikke været muligt at finde et billede, men der findes ikke noget mere uegnet til at drives frem ved sejl end en slæbebåd, som Open Arms var før. Skroget er stort, dybgangen er stor og længde/bredde-forholdet håbløst. Ser man en slæbebåd sejle for marchfart, vil man bemærke, at kølvand og bovbølge er voldsomt, hvilket indikerer, at det korte skrog flytter store mængder vand.

Astral forlod Badalona 10/8, og ankom til Lampedusa. 15/8 kl 16:16 forlod man Lampedusa Red, og man ankom til Badalona 19/8 kl 15:05. Astral er en sejlbåd på 30 meter, ejet at Open Arms og registreret i England som lystbåd. Den har tidligere sejlet over 14000 migranter over Middelhavet på 9 måneder i samarbejde med andre NGO-skibe.

Alan Kurdi, har været særdeles aktiv ud for Tunesien og Libyen, og efter flere uges sejlads lagde man til ved oliefeltet Bouri fra 8/7 kl 01:12 til 01:43, hvorefter man fortsatte mod Castellon i Spanien. Der var ingen migranter ombord, da man ankom til Spanien. Derefter sejlede man til Burriata, hvor skibet ligger nu, og hvor det har opholdt sig tidligere. Bouri-feltet og dets platforme har hyppigt været anvendt af migrantfærgerne.

Alex er stadig væk og kan ikke spores, da det ikke er forsynet med AIS-udstyr, men den tilhører en hidtil ukendt NGO, der hedder Mediterranea Saving Humans.

Seefuchs er tilbage i rigmandskvarteret Alcaidesa i Sydspanien, hvorfra det sejler korte dagture.

https://www.aljazeera.com/news/2019/08/ocean-viking-migrant-rescue-ship-allowed-refuel-malta-190808064741494.html

Open Arms
Status 17. august 2019
Ocean Viking detaljeret
Alan Kurdi

Nyt stort skib aktivt

Pressen ville skrive “Breaking News” med store bogstaver, men vi bor jo i Danmark og jeg synes “brækkende nyheder” lyder åndssvagt, og “brydende nyheder” værre.

21/7 2019 Nyt stort skib.

SOSMediteranee, der har drevet Aquarius, har anskaffet sig et nyt skib.

Det drejer sig om offshore-skibet Ocean Viking (IMO 8506854) der efter det oplyste ejes af Hoyland Offshore i Steinland i Norge. Skibet har ligget i Polen et par måneder og afsejlede fra Swinoujscie 19/7 kl 00:52 GMT. Det ankom til Skagen Red 20/7 kl 02:58 GMT, og afsejlede med kurs mod Middelhavet 20/7 11:28 GMT med 11,5 knob.

Afgangen fra Skagen var så sent på dagen, at det danske journalistkorps, der må være vågnet efter nattens anstrengelser med at dække Cirkus Kendis, kunne have fået et interview. SOS Mediteranee skriver de regner med at ankomme til Middelhavet den 28/7 2019, de skriver ikke hvor, men kan vi jo gætte os til det.

Ocean Viking er et stort skib, 2600 tons, 69 meter langt og 15 meter bredt. Det er velegnet til migranttrafikken, da agterdækket er frit, og ikke fyldt med kraner, store spiltromler og ankerhåndteringsudstyr. Vi ved fra tidligere, at man ikke viger tilbage for at stuve over 800 mennesker sammen på et skib af den størrelse, og at det tager omkring 13 timer at tilbagelægge de 160 sømil mellem Libyen og Malta. Hvis det arrangeres som sidst med mindre feeder-skibe til opsamlingen, kan man let klare 2 afgange om ugen.

Min forudsigelse om at de store migrantfærgers tid er omme, viste sig desværre at være forkert, og det er muligt det ansporer Læger Uden Grænser, der for en uges tid siden oplyste, at de påtænker igen at chartre et skib.

Jeg beklager i øvrigt, at den italienske politibåd, Carola Rackete påsejlede, i farten blev maltesisk.

Copyright © Peter Krogsten, Danmark 2019. Må anvendes med angivelse af kilde.

Scener fra hjertet

Udkommet 2019

Greta Thunberg, Svante Thunberg, Beata Ernman & Malena Ernman:

Scener fra hjertet. Et liv med klimaaktivisme og Aspergers.

Politikens Forlag 2019.

Anmeldelse.

En kendt anmelder mente, at den eneste anmeldelse af denne bog skulle være til det svenske politi og de sociale myndigheder; det mener jeg ikke, for den har kvaliteter.

Man kunne nemt affærdige Scener fra hjertet som en ligegyldig bog, der afdækker en dysfunktionel familie, hvor samtlige medlemmer trækkes med meget alvorlige psykiske problemer, boende i et dysfunktionelt land. Eksemplerne i bogen er legio. Man kunne også trække på skuldrene – eller smilebåndet – af den totale mangel på faktuel viden, acceptering af de mest horrible påstande, og den helt manglende evne til logisk tænkning, eller at kunne skelne årsag fra virkning og fup fra fakta. Et par eksempler ud af de utallige i bogen: Malene Ernman skriver i fuldt alvor, at datteren Greta er blandt de få, der kan se den for alle andre usynlige luftart CO₂. Familien valgte flyvning fra. Datteren Beata, der kun kan gå med venstre ben forrest, og hendes far, Svante, kørte så i en batteridrevet bil fra Stockholm til London og retur for at se et pigeband spille, uden at tænke på, at under det meste af turen var bilen reelt kulfyret. Greta kan kun spise fire slags mad, og ikke hvis der er papir i nærheden. Malena Ernman, der også har ADHD, fortæller, hun ikke kan køre bil eller finde ud af at logge på sin netbank, men hun kan åbenbart finde ud af, hvordan man redder klimaet. Bogen indeholder flere af Gretas taler, og for en 15-årig har hun et formidabelt sprog, og man kommer hurtigt i tvivl om, hvem der egentlig har skrevet dem.

I stedet for bør bogen få en til at tænke lidt over, hvordan det er kommet så vidt, at mennesker uden den mindste indsigt på 9.-klasses niveau i fysik, geografi, kemi og alle andre naturfag – for slet ikke at tale om videnskabeligt niveau, kan få så stor medgang i medierne, at vi tager deres – ofte tilbageviste – påstande som fakta, og lader dem påvirke, hvordan vi klarer de problemer, der rent faktisk er. Et sted gentager hun udsagnet om, at hvis alle lever, som vi gør i vesten, skulle vi have 4½ jordklode. Det fremgår ikke, hvordan man regner sig frem til det, men hvis nu vi var de 3 mia på Jorden, vi var i 1960, ville vi ikke behøve 4½ jordklode, men kunne ”nøjes” med 2. Stadig for meget, men til at rette op på.

Bogen fortæller ikke meget om klima – som i øvrigt blandes sammen med ressourcefrås, forurening og miljø, mens befolkningseksplosionen ikke nævnes med et ord. Til gengæld afslører Malena Thunberg, at familien flere gange har skjult illegale indvandrere, og måske dermed har del i en eller flere voldtægter eller andre personfarlige forbrydelser. Den eneste avis, der nævnes, er The Guardian, og der henvises flittigt til Al Gore og Parisaftalen.

Læs bogen, også selv om familien og Politikens Forlag tjener penge på den. Den er god at blive klog af, ikke på klima, men på hvordan det kan lade sig gøre at få verden til at miste hovedet.


PK

Greta Thunberg poserer med Matty Healy iført Antifa-trøjen ‘Antifascist All Stars’,
25. juli 2019