En perker rejste, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tóg til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred’ i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark hvidt. Ja, Danmark hvidt!
Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år, da Danmark vågned med klare øjne til glædestimer og frimandskår, og landet lyste fra sund til klit, for det var forår og Danmark hvidt. Ja, Danmark hvidt!
Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn, og takken søger til dem, der segned’, og dem, der sidder med tunge savn. Gud trøste dem, der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark hvidt. Ja, Danmark hvidt!
Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjertens tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd. Nu er det forår og Danmark hvidt, velsign det, Herre, fra sund til klit. Fra sund til klit!
Det
er udansk, når mænd bærer hovedbeklædning indendørs.
Det er ganske uhørt
og i modstrid med gammel dansk skik, når en højskoleforstander
holder foredrag uden at tage kasketten af indendørs. Han er ellers
gammel nok til at burde kende reglerne. På en anden højskole har
jeg oplevet en lærer, der iført hovedbeklædning sad og spiste i
spisesalen. For et par år siden oplevede jeg en ung mand, der gik
til alters i Godthåbskirken – iført kasket; men han blev så også
straks efter irettesat af en gammel mand.
En af undtagelserne er, at jøder dækker deres hoved i synagogen. Men det falder så heller ikke ind under danske regler, og i verdslige sammenhænge følger de danske normer i Danmark.
Hvis der er koldt i
soveværelset, er det i orden, når mænd sover med nathue; men
ellers er det uforskammet med hovedbeklædning indendørs. Det er
udansk.
I militæret tager
man hovedbeklædningen af indendørs; og i skolen lærte vi drenge at
tage huen af i døren, når vi gik ind, og det gjaldt ikke pigerne.
Nu efter den megen ligestilling synes jeg, at kvinder kunne vise
deres gode vilje ved også at tage huer og hatte af, når de går
ind.
Det var glædeligt
at høre om en studenterkørsel, der holdt pause, da de passerede en
igangværende begravelse; musikken blev afbrudt, og de unge mennesker
tog deres studenterhuer af; så pli findes stadig.
Damer kan have hat
på såvel udendørs som indendørs – til gengæld har de kun hat
på om dagen og ikke om aftenen.
De politisk korrekte er ofte ikke med på vittigheder, selv om de er sjove.
En dame har fået karantæne for en uskyldig vittighed, der ville være gået an, hvis persongalleriet havde været et andet. Der burde ikke være forskel på, hvem der medvirker, når bare vittigheden er god og pointen i orden. Men pas på. Visse grupper må ikke forekomme på lige fod med andre.
Mange minoritetsgrupper kan grine højt ad vitser om dem selv; men enkelte kan åbenbart ikke og føler sig forfulgt.
Hvem (ud over Facebooks smagsdommere) kan ikke se det sjove i denne slettede historie?
Ingen forulempet hér.
Hadefuld retorik? Det er vist lige lovlig store ord om denne uskyldige vittighed.
Denne gang vil vi beskæftige os lidt nærmere med det norske off-shore forsyningsskib Ocean Viking, der drives af den tyske organisation SOS Mediteranee med hovedkontor i Berlin og med Médecins Sans Frontières (Læger Uden Grænser) på sidelinjen. Skibet ejes af norske Hoyland Offshore; det er norsk registreret med hjemmehavn i Bergen. Skibet er registreret som off-shore forsyningsskib og må ikke bruges som redningsfartøj, bortset fra som stipuleret i SOLAS regel 33 om akut livsfare. SOS oplyser selv, at det koster 100.000 kr. i døgnet at drive skibet, hvilket bekræftes af kilder i off-shore branchen. Skibet returnerer altid til Marseilles, og der udsejles mange tusinde sømil i disse operationer. Læs yderligere i bilaget:
Grundlovsforeningen
Dansk Kultur har indgivet følgende klage
Til
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Klage
over politidirektør på Fyn, Arne Gram, for overtrædelse af
straffelovens § 150.
Jeg
indgiver hermed klage over politidirektør på Fyn, Arne Gram, for
overtrædelse af straffelovens § 150 – stillingsmisbrug – i
forbindelse med forbuddet imod partiet Stram Kurs’ partikongres på
Milling Hotel Park i Middelfart den 19. oktober 2019.
Straffelovens
§ 150 siger: “Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller
hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle
eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år”.
Grundloven
§ 79 giver eksplicit borgerne ret til at forsamle sig uden
forudgående tilladelse. Samme bestemmelse giver politiet hjemmel til
at forbyde forsamlinger under åben himmel, hvis forsamlingen udgør
en fare for den offentlige fred. Grundloven hjemler derimod ikke ret
til at forbyde forsamlinger på hoteller, i forsamlingshuse og andre
steder, der ikke lever op til kravene om “åben himmel”,
ligesom en ikke-offentlig forsamling heller ikke kan forbydes.
Heller
ikke Politilovens bestemmelser hjemler forbud imod et lovligt partis
partikongres på et hotel. Politilovens § 7 stk. 1 forpligter
eksplicit politiet til at beskytte borgernes ret til at forsamle sig
offentligt, og bestemmelsen vedrører kun offentlige forsamlinger,
hvorfor forsamlinger som Stram Kurs’ partikongres på et hotel kun
meget tvivlsomt kan henregnes under denne bestemmelse. Det er derfor
meget vanskeligt at finde noget hjemmelsgrundlag for Fyns Politis
forbud mod partikongressen – og det er et bærende princip i
retsstaten, at alle myndighedsindgreb er hjemlet i lov. Det er
endvidere en bærende søjle i et liberalt samfund, at borgerne kan
forsamle sig og udøve lovlige politiske aktiviteter – også i de
tilfælde, hvor de trues af kræfter, der ikke ønsker ytrings- og
forsamlingsfrihed.
Politiets
opgave er i de tilfælde at forsvare fredelige borgeres politiske
aktiviteter – ikke at forbyde dem uden lovlig hjemmel. Hvis Fyns
Politi får held med at gå voldsmændenes ærinde, overtræder de
ikke bare loven, men de bryder med grundlæggende retsstatslige
principper om forsvaret af borgernes grundlovssikrede
frihedsrettigheder.
Med venlig hilsen Axel Artke, formand for Grundlovsforeningen Dansk Kultur
Vi fik et afvisende svar fra Politiklagemyndigheden.
Der er stigende aktivitet på Middelhavet, styrket af Erdogans trusler om at slippe 3,5 mio. ”syrere” ud på Middelhavet, hvis han ikke for lov til igen at forsøge at slagte den kurdiske befolkning.
Ocean
Viking
SOS
Mediteranee har udsendt et nyhedsbrev, hvor man oplyser, at der nu er
”reddet” mere end 30.000. Skibet har igen været på rundtur i
Middelhavet, efter det forlod Marseilles 3/10 sent om aftenen.
Undervejs foretog man øvelser med RHIB bådene og deltog i aktioner
syd for Lampedusa, koordineret af Italiens kystvagt fra 7/10 om
morgenen til 10/10.
9/10 opdager man en forladt båd og
informerer Libyens kystvagt. Man fortsætte patruljering indtil 11/10
sent på eftermiddagen, hvor man modtager et telefonopkald om en båd
i havsnød 36 SM væk. Ved ankomsten dertil opsamler man 74
overlevende – 68 mænd og 6 børn.
13/10 modtager man en mail om en hvid gummibåd i havsnød med 100 personer ombord. Disse både er kendte, og de kan umuligt bevæge sig mere end 40-50 sømil ved egen kraft. Stedet er ikke oplyst, men det er 25 SM væk, og 12 timer tidligere var man ved oliefeltet Bouri 60 SM nord for udskibningsstedet Zuwara. Man sender en e-mail til LYJMRCC i Libyen med kopi til ITMRCC i Italien og MTRCC i Malta (RCC står for Rescue Coordination Centre) og anmoder om en sikker havn for de 74, man allerede har ombord. LYJMRCC udpeger Tripoli som sikker havn, men Ocean Viking svarer, at man ikke kan sejle til Tripoli. Man opsamler så 102 overlevende fra den hvide gummibåd, 63 mænd, 12 kvinder og 27 ”minors”, hvilket er personer mellem 2 og 18 år. LYJRCC underrettes om situationen og anmodes om en sikker havn for de 102. Igen udpeger LYJRCC Tripoli, og igen svarer man fra Ocean Viking, at man ikke kan sejle til Tripoli. Kl. 21:30 om aftenen sender
man en mail til MTRCC i Malta og ITMRCC i Italien og anmoder om en
sikker havn for de nu 178 personer.
Dagen
efter, 14/10 kl. 17:30 udpeger ITMRCC Taranto som sikker havn. Ocean
Viking ankommer til Taranto 16/10, sætter de overlevende (survivors)
i land og forlader Taranto sidst på eftermiddagen.
18/10
kl. 09:10 opdager man endnu en gummibåd. Man følger rutinen:
Informerer LYJRCC om situationen og samler 104 overlevende op, denne
gang 53 mænd, 10 kvinder og 41 mindreårige, herunder 2 uledsagede
under 5 år. De kommer fra Bangladesh, Cameroun, Guinea Conakry,
Ivory Coast, Mail, Niger, Nigeria og Sudan. Bortset fra Bangladesh og
Sudan er alle landene omfattet af EU’s Marrakesh-aftale, som
Danmark har underskrevet. De er pr. definition asylberettigede.
Derefter sender man en mail til LYJRCC med kopi til ITMRCC og MTRCC
og anmoder om en sikker havn. Lige efter skemaet svarer Ocean Viking
tilbage, at man ikke kan sejle til Tripoli, og Italien og Malta har
åbenbart ikke svaret.
Fra
anden sikker kilde kan man se, at lige nu – 24/10 kl. 12:50 dansk
tid – har man sejlet frem og tilbage cirka midt mellem Linosa,
Lampedusa og Malta siden 17/10 med de 104 personer ombord.
Man
skal lægge mærke til at Libyens internationale koordineringscenter
(LYJRCC) kontaktes hver gang, hvilket skal ses i lyset af, at det
overordnede center i Rom (MRCC Roma), flere gange har indskærpet
NGO’erne, at de skal kontakte Libyen, da Libyen er tættest på.
MRCC Tunis, der er et sikkert land meget tættere på, kontaktes
aldrig. Man skal også bemærke ordvalget: Bådene er i distress
(havsnød), personerne er survivors (overlevende), og vejret er altid
dårligt. Det er for at kunne overholde Solas bestemmelser for en
redningsoperation og anmodning om sikker havn (safe harbour). Malta
har i lang tid nægtet at anerkende dem som skibbrudne, og det var
også tilfældet for Italien. Malta tillader ikke mere skibe adgang
til Valletta, men henter de ”skibbrudne” i maltesisk farvand, men
til søs. Det her foregår i samarbejde med italienske og maltesiske
myndigheder og virker til at være en velsmurt maskine, der fragter
illegale migranter over Middelhavet.
For
at transportere de 280 personer fra Nordafrika til EU har Ocean
Viking sejlet 1700 SM – 3150 km, og været til søs i over 20 døgn,
bortset fra et kort ophold ved Bouri og i Taranto. Driften af skibet
anslås til 100.000 kr. i døgnet, plus leje til den norske ejer –
minimum 2 millioner kr. Det er dog småpenge i forhold til, hvad
grænseoverløberne vil koste EU’s borgere.
Sea
Watch 3
ligger
stadig i Licata side om side med Mare Jonio.
Open
Arms
afsejlede fra Palermo 19/10 og ligger p.t. stille midt mellem Malta og Misratah i Libyen. Den nøjagtige position er 34° 23’ 48’’ N, 15° 11’ 56’’ E. Destinationen oplyses at være Lampedusa 10/12 kl. 12, og skibets status er ”Ikke under kommando”. Det betyder normalt maskinskade, men det er hyppigt brugt. Open Arms er ikke så gammel som de fleste af de mindre skibe, der ofte er over 50 år gamle.
Seefuchs
ligger
stadig i rigmandskvarteret Alcaidesa tæt på Gibraltar.
Astral
sejlede
fra Leros 12/10 og kom efter en Odyssé i Ægæerhavet tilbage til
Leros igen 18/10. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om skibets
aktioner.
Josefa
forlod
Licata 18/10 sidst på eftermiddagen, og senest kendte position fra
19/10 er 25 SM nordøst for Malta. Destination oplyses ikke.
Eleonore
ligger stadig i Pozzallo på Sicilien.
Alan
Kurdi
forlod
Castellon i Spanien 17/10 om aftenen og patruljerer nu 27 SM fra
Libyens kyst ved Zuwara – 7 sømil (14 km) fra Libyens grænse.
Mare
Jonio ligger stadig i Licata side om side med SeaWatch 3.
30/8 2019 Der har været hektisk aktivitet på Middelhavet, men bemærkelsesværdigt er kun 2 organisationer involveret, med Læger Uden Grænser på sidelinjen. Flere af de ”gamle” migrantfærger er beslaglagt, og SOS Mediteranee har udskiftet Aquarius Dignitus med Ocean Viking, og Lifeline er udskiftet med Eleonore. Retorikken fra organisationerne er hård, og sandheden har trange kår. Sea Watch 3 ligger stadig i Licata på Sicilien. Open Arms ankom fra Lampedusa Red til Porto Empedocle på Sicilien, og er der stadig. Seefuchs er tilbage i rigmandskvarteret Alcaidesa. Aquarius Dignitus er stadig inaktiv i Cadiz, og der foreligger ikke noget om fremtiden for skibet. Ocean Viking er tilbage i Marseilles efter at have landsat 561 personer på Malta. Ocean Viking lå uvirksomt i Swinousche i flere måneder og blev i al hemmelighed ombygget til migrantfarten. Derefter sejlede man fra Scinousche til Marseilles, og derfra til Libyen ud for Zuwara. Efter en del stridigheder, hvor både Spanien, Italien og Malta nægtede at anerkende de ombordværende som skibbrudne, blev de landsat på Malta. Derefter returnerede skibet til Marseilles, hvor det er nu. Det er i al beskedenhed en rejse på over 4000 sømil – 7500 km, eller som fra Skagen til Miami. Nogen må stoppe store summer i det her. Skibet ejes af det norske rederi Holyland Offshore i Steinland i Norge og er chartret af SOS Mediteranee med deltagelse af et lægehold fra Læger Uden Grænser. Eleonore der ejes af Mission Lifeline og sejles af Claus-Peter Reisch, der har adskillige domme for ulovligheder til søs med Lifeline, ankom til Malta med 30 migranter, alle mænd, og 15 af dem angives som værende uledsagede. Axel Steir, CEO i Mission Lifeline, er dybt fortørnet og håber, der kommer en tysk løsning på de nu 101 personer ombord , da skibet er indregistreret som lystfartøj i Tyskland. Den tidligere italienske indenrigsminister Salvini foreslog tidligere, at Lifeline så sejlede dem til Tyskland, hvilket blankt afvistes. Alex Steir klager over, at migranterne er trætte og har akut behov for asyl. Claus-Peter Reisch klager over at Malta ikke vil tillade ”a commercial vessel water and food”. Han burde have brugt tiden i arresten i Valetta til at læse lidt på søloven, som han var anklaget efter og blev dømt for bevidst og flere gange at have tilsidesat. Hans certifikat tillader ikke, at han kan være skibsfører på et kommercielt skib, og hvis han havde opdaget, hvad fartcertifikater m.v. er, så ville han se, at Eleonore er registreret som lystfartøj i Tyskland. Maltas kystvagt (Malta Armed Forces) har igen samlet omkring 525 personer op, der pludselig dukkede op lidt fra Malta. Man kan kun håbe, at Maltas militære overvågningsudstyr vil opdage en bevæbnet militær invasion i tide. Astral er i Badalona, hvortil man ankom 19/8 kl. 15:05 efter at have deltaget i operationerne ud for Lampedusa. Alan Kurdi, forlod Castellon i Spanien 26-08-2019 18:32 efter strabadserne ud for Lampedusa tidligere i august, og er nu på vej til Libyen igen. Man oplyser ankomst til at være 31/8 kl. 14.00. Så kan man forvente, at ”flygtningene” er blevet flyttet over i småbåde, og de store gummiflåder med plads til 100 personer er slæbt på plads. P.t. befinder skibet sig ud for Sousse i Tunesien, hvor de jo passende kan læsse næste ladning illegale migranter af, da Tunesien er sikkert land, og skibet flere gange tidligere har været i Sfax ikke så langt derfra. Mare Jonio, en gammel udtjent italiensk slæbebåd har været aktiv ud for Libyen en uges tid, og er nu på vej mod uoplyst destination, men kursen og skibets størrelse antyder Lampedusa. Alex er stadig forsvundet, måske var det en engangsforteelse. Måske kunne man ikke rengøre det, efter sejlbåden på 18 meter havde sejlet rundt i Middelhavet flere døgn med 60 personer ombord.
Generelt
opruster NGO’erne, og aktiviteten er stigende, selv om både
Italien og Malta nu blankt afviser at modtage de personer, NGO’erne
har opsamlet aktivt tæt på Libyens grænse. De der undtagelsesvis
modtages, primært ægte mindreårige børn og gravide kvinder,
behandles ikke efter SOLAS’ regler om personer i havsnød. Dette
nyhedsbrev er ikke opdateret så tit hen over sommeren, da
aktiviteten var lav; men der vil komme et par opfølgninger, blandt
andet om Open Arms
tur til Lesbos fra Barcelona.
Sea Watch 3
ligger stadigi Licata på Sicilien, og kaptajn Carola
Rackete er stadig frikendt for såvel menneskesmugling som diverse
andre mindre alvorlige brud på lovgivningen, og der foreligger intet
om, hun eller organisationen er blevet mødt med et erstatningskrav
for den bevidst påsejlede italienske politibåd.
Ocean Viking
ankom til Marseilles, hvorfra det afsejlede 4/8. Kursen blev sat
direkte mod Libyen, og man oplyser at have opsamlet 251 skibbrudne.
Skibet er stadig aktivt i området, og ligger mellem Lampedusa og
Malta. Skibbrudne er så meget sagt, for vejret i området har haft
svag vind og en temperatur på omkring 25 grader. Al Jazeera skriver,
at Malta nægter skibet adgang for at bunkre – at fylde tanken op;
men at man vil tillade, at det bunkrer til søs i maltesisk farvand.
Skibet ejes af det norske rederi Holyland Offshore i Steinland i
Norge og er chartret af SOS Mediterannee med deltagelse af et
lægehold fra Læger Uden Grænser.
Open Arms har
været særdeles aktiv, efter de sejlede fra Syracusa 29/7. Man har
for det meste opholdt sig ud for Tunesien/Libyen, og bevægelserne,
de hyppige stop og benyttelse af flere RHIB, tyder klart på, at der
opsamles personer. For et par dage siden accepterede Italien at
modtage de postulerede mindreårige, mens resten afvistes. Richard
Geere har været ombord og Matteo Salvini opfordrede ham til at tage
nogle af migranterne med hjem, hvilket han dog ikke gjorde. Det har
altid været nemmere at være humanist på andres vegne og regning.
Billedet bør vække eftertanke, da besætningen bærer fuld
biologisk beskyttelse, hvilket har været fast praksis længe. Open
Arms råder over flere RHIB: Echo 2 og Echo 3.
Open Arms har flere gange
oplyst status som ”underway
using sail”. Det har ikke været muligt at finde et billede, men
der findes ikke noget mere uegnet til at drives frem ved sejl end en
slæbebåd, som Open Arms var
før. Skroget er stort, dybgangen er stor og længde/bredde-forholdet
håbløst. Ser man en slæbebåd sejle for marchfart, vil man
bemærke, at kølvand og bovbølge er voldsomt, hvilket indikerer, at
det korte skrog flytter store mængder vand.
Astral forlod
Badalona 10/8, og ankom til Lampedusa. 15/8
kl 16:16 forlod man Lampedusa Red, og man ankom til Badalona 19/8 kl
15:05. Astral er en
sejlbåd på 30 meter, ejet at Open Arms og registreret i England som
lystbåd. Den har tidligere sejlet over 14000 migranter over
Middelhavet på 9 måneder i samarbejde med andre NGO-skibe.
Alan Kurdi,
har været særdeles aktiv ud for Tunesien og Libyen, og efter flere
uges sejlads lagde man til ved oliefeltet Bouri fra 8/7 kl
01:12 til 01:43, hvorefter man fortsatte mod Castellon i Spanien. Der
var ingen migranter ombord, da man ankom til Spanien. Derefter
sejlede man til Burriata, hvor skibet ligger nu, og hvor det har
opholdt sig tidligere. Bouri-feltet og dets platforme har
hyppigt været anvendt af migrantfærgerne.
Alex er
stadig væk og kan ikke spores, da det ikke er forsynet med
AIS-udstyr, men den tilhører en hidtil ukendt NGO, der hedder
Mediterranea Saving Humans.
Seefuchs er
tilbage i rigmandskvarteret Alcaidesa
i Sydspanien, hvorfra det sejler korte dagture.
Pressen ville skrive “Breaking News” med store bogstaver, men vi bor jo i Danmark og jeg synes “brækkende nyheder” lyder åndssvagt, og “brydende nyheder” værre.
21/7 2019 Nyt stort skib.
SOSMediteranee, der har drevet Aquarius, har anskaffet sig et nyt skib.
Det drejer sig om offshore-skibet Ocean Viking (IMO 8506854) der efter det oplyste ejes af Hoyland Offshore i Steinland i Norge. Skibet har ligget i Polen et par måneder og afsejlede fra Swinoujscie 19/7 kl 00:52 GMT. Det ankom til Skagen Red 20/7 kl 02:58 GMT, og afsejlede med kurs mod Middelhavet 20/7 11:28 GMT med 11,5 knob.
Afgangen fra Skagen var så sent på dagen, at det danske journalistkorps, der må være vågnet efter nattens anstrengelser med at dække Cirkus Kendis, kunne have fået et interview. SOS Mediteranee skriver de regner med at ankomme til Middelhavet den 28/7 2019, de skriver ikke hvor, men kan vi jo gætte os til det.
Ocean Viking er et stort skib, 2600 tons, 69 meter langt og 15 meter bredt. Det er velegnet til migranttrafikken, da agterdækket er frit, og ikke fyldt med kraner, store spiltromler og ankerhåndteringsudstyr. Vi ved fra tidligere, at man ikke viger tilbage for at stuve over 800 mennesker sammen på et skib af den størrelse, og at det tager omkring 13 timer at tilbagelægge de 160 sømil mellem Libyen og Malta. Hvis det arrangeres som sidst med mindre feeder-skibe til opsamlingen, kan man let klare 2 afgange om ugen.
Min forudsigelse om at de store migrantfærgers tid er omme, viste sig desværre at være forkert, og det er muligt det ansporer Læger Uden Grænser, der for en uges tid siden oplyste, at de påtænker igen at chartre et skib.
Jeg beklager i øvrigt, at den italienske politibåd, Carola Rackete påsejlede, i farten blev maltesisk.
Greta
Thunberg, Svante Thunberg, Beata Ernman & Malena Ernman:
Scener
fra hjertet. Et liv med klimaaktivisme og Aspergers.
Politikens
Forlag 2019.
Anmeldelse.
En
kendt anmelder mente, at den eneste anmeldelse af denne bog skulle
være til det svenske politi og de sociale myndigheder; det mener jeg
ikke, for den har kvaliteter.
Man
kunne nemt affærdige Scener fra hjertet
som en ligegyldig bog, der afdækker en dysfunktionel familie, hvor
samtlige medlemmer trækkes med meget alvorlige psykiske problemer,
boende i et dysfunktionelt land. Eksemplerne i bogen er legio. Man
kunne også trække på skuldrene – eller smilebåndet – af den
totale mangel på faktuel viden, acceptering af de mest horrible
påstande, og den helt manglende evne til logisk tænkning, eller at
kunne skelne årsag fra virkning og fup fra fakta. Et par eksempler
ud af de utallige i bogen: Malene Ernman skriver i fuldt alvor, at
datteren Greta er blandt de få, der kan se den for alle andre
usynlige luftart CO₂. Familien valgte
flyvning fra. Datteren Beata, der kun kan gå med venstre ben
forrest, og hendes far, Svante, kørte så i en batteridrevet bil fra
Stockholm til London og retur for at se et pigeband spille, uden at
tænke på, at under det meste af turen var bilen reelt kulfyret.
Greta kan kun spise fire slags mad, og ikke hvis der er papir i
nærheden. Malena Ernman, der også har ADHD, fortæller, hun ikke
kan køre bil eller finde ud af at logge på sin netbank, men hun kan
åbenbart finde ud af, hvordan man redder klimaet. Bogen indeholder
flere af Gretas taler, og for en 15-årig har hun et formidabelt
sprog, og man kommer hurtigt i tvivl om, hvem der egentlig har
skrevet dem.
I
stedet for bør bogen få en til at tænke lidt over, hvordan det er
kommet så vidt, at mennesker uden den mindste indsigt på 9.-klasses
niveau i fysik, geografi, kemi og alle andre naturfag – for slet
ikke at tale om videnskabeligt niveau, kan få så stor medgang i
medierne, at vi tager deres – ofte tilbageviste – påstande som
fakta, og lader dem påvirke, hvordan vi klarer de problemer, der
rent faktisk er. Et sted gentager hun udsagnet om, at hvis alle
lever, som vi gør i vesten, skulle vi have 4½ jordklode. Det
fremgår ikke, hvordan man regner sig frem til det, men hvis nu vi
var de 3 mia på Jorden, vi var i 1960, ville vi ikke behøve 4½
jordklode, men kunne ”nøjes” med 2. Stadig for meget, men til
at rette op på.
Bogen
fortæller ikke meget om klima – som i øvrigt blandes sammen med
ressourcefrås, forurening og miljø, mens befolkningseksplosionen
ikke nævnes med et ord. Til gengæld afslører Malena Thunberg, at
familien flere gange har skjult illegale indvandrere, og måske
dermed har del i en eller flere voldtægter eller andre personfarlige
forbrydelser. Den eneste avis, der nævnes, er The Guardian, og der
henvises flittigt til Al Gore og Parisaftalen.
Læs bogen, også selv om familien og Politikens Forlag tjener penge på den. Den er god at blive klog af, ikke på klima, men på hvordan det kan lade sig gøre at få verden til at miste hovedet.
PK
Greta Thunberg poserer med Matty Healy iført Antifa-trøjen ‘Antifascist All Stars’, 25. juli 2019
