Faren for terror og social uro vokser

Hærchef: Faren for terror og social uro vokser – det er langt farligere, end politikerne tror
Hærchef: Faren for terror og social uro vokser – det er langt farligere, end politikerne tror
Wikimedia
17. MAR 2016
KAREN JESPERSEN OG RALF PITTELKOW
Video: “Kriger” fra Islamisk Stat spiller ‘stor mand’, skyder og råber “Allahu Akbar” – men så bliver han helt til grin
To modige kvinder har filmet hverdagen i Raqqa, hvor Islamisk Stat hersker: ”Jeg længes efter at kunne gå på gaden uden at være bange”
Islamisk Stat angriber kaserne, 50 mennesker dræbt – uden fortilfælde siger Tunesiens præsident
Islamisk Stat i Europa arbejder på et angreb med en “beskidt bombe” – nu har politiet afsløret beviser
Chokerende melding fra NATO-chef: Islamisk Stat spreder sig som kræft blandt flygtninge i Europa
Europa står overfor en helt ny og farlig tid.
Europa er truet af masseindvandringens uoverskuelige følger. Og gemt i strømmen af asylansøgere kommer tusindvis af tilhængere af Islamisk Stat ind i de europæiske lande med det formål at begå terror.
Den skræmmende vurdering er kommet fra folk fra sikkerhedssystemernes top. Chefer fra Nato, Europol, antiterrorenheder og andre – folk som virkelig ved, hvad de taler op.
 Men der er reelt ikke blevet lyttet. Nu er grænserne omsider ved at blive lukket og kontrollen øget i en del lande. Men reaktionerne står slet ikke mål med alvoren i advarslerne.
Det kan André Blattmann, chefen for hæren i Schweiz tale med om. Han gav i slutningen af december et interview i ‘Schweiz am Sontag’.
Her advarede han om en stærkt forøget fare for terror, sagde han. Der er behov for øget sikkerhed overalt i samfundet – inden for økonomi, uddannelse, sport, videnskab, kultur.
Han sagde, at det derfor var helt forkert at skære ned på udgifterne til forsvaret. Bevillingerne til forsvaret er faldet og det fortsætter de med at gøre. Det er farligt i den situation, Europa står i.
En dyster fremtid
André Blattmanns vurdering er faretruende: Social uro truer og velstand og velfærd er i fare.
Op til Anden Verdenskrig forholdt man sig passiv. Det burde have lært os, at det kan have forfærdelige konsekvenser bare at vente på, at katastrofen bryder ud.
Han siger det kan være nødvendigt for schweizerne at bevæbne sig.
Flere andre har sendt stærke advarsler
Chefen for Europol, Rob Wainwright sagde i slutningen af februar, at op mod 5000 tilhængere af Islamisk Stat er kommet ind i Europa, som inden for kort tid kan blive udsat for et massivt terrorangreb. (DKA 20.3)
Chefen for Nato, Philip Breedlove sagde kort tid efter, at Islamisk Stat breder sig som kræft i Europa. (DAK 3.3)
Endelig fulgte chefen for Storbritanniens anti-terror enhed Mark Rowley har også forudsagt et massivt angreb fra Islamisk Stat, som sandsynligvis især vil rette sig mod den vestlige livsstil. (DKA, 9.3)
Det norske udenrigsministerium har skrevet en lignende meget alarmerende analyse i et notat, der blev lækket. (DKA, 2.3)
Chef for den tyske sikkerhedstjeneste (BfV) Hans-Georg Maasen har også advaret i meget stærke vendinger. Den 5. februar blev han interviewet i tysk tv ZDF.
 Islamisk Stat gennem terrorister i flygtningestrømmen, og risikoen for et terrorangreb er meget høj, sagde han.
Dagen forinden fortalte han til tv, at BfV havde modtaget mere end 100 advarsler om at der er tilhængere af Islamisk Stat mellem asylansøgerne, som nu lever i Tyskland. De er ofte kommet ind på falske pas.
Når helvedet bryder løs:
En dag helvedet bryder løs i form af større terrorangreb og hverdagen bliver voldsomt påvirket af masseindvandringen.
Når det sker vil ingen kunne påstå at de ikke var blevet advaret.

Men selv de stærke advarsler fra folk som virkelig ved, hvad de taler om, har ikke været i stand til at få politikerne til at handle konsekvent.

17. marts – dagens epistel

17. marts 1944 blev avisen Aalborg Stiftstidende ramt af schalburgtage.
Resultatet ses af billedet.

1208153Schalburgtage (dannet i analogi med sabotage) var det folkelige navn for den terror, som tyskerne og deres danske hjælpere indledte i den sidste del af besættelsen i Danmark (1940-45). Terroren blev rettet mod den danske modstandsbevægelse og det danske samfund i almindelighed som en hævn for modstandsaktioner. Ligeledes indførtes hævndrab på vellidte danskere, når en tysk soldat eller stikker blev dræbt (såkaldte clearingmord).
I dag står datidens modstandsbevægelse fra 1940’erne som vellidt og accepteret; men vi har nu en ny modstandsbevægelse, der retter sig imod den fjendtlige overtagelse, som islamisering af landet er.


 

 

besatigenSe Dansk Kulturs bog:
Besat igen?
af Rolf Slot-Henriksen
Frihedskampens sidste vidner taler ud.
Hæftet bog, 279 sider, illustreret, ISBN: 978-87-91107-30-6
Udgivet 04.12.2008 af Forskningsforlaget Rafael.
Vejledende pris: kr. 159,00

14. marts – dagens epistel

Det danske mindretals fødselsdag i Sydslesvig afholdes altid den 14. marts.
Ved afstemingen den 10. februar 1920 havde Nordslesvig i 1. afstemningszone stemt sig hjem til Danmark; men ved afstemningen 14. marts 1920 i 2. afstemningszone var der flertal for tysk tilhørsforhold syd for den nuværende landegrænse, så det anses for det danske mindretals fødselsdag. Formanden for Sydslesvigsk Forening har foreslået dagen som officel sydslesvigsk flagdag i lighed med de andre flagdage (Færøerne og Grønland). Et nyt forslag er Dannebrog med de to blå slesvigske løver i det øverste lille felt i flaget. Ellers har det været løverne på gul flagdug, som blev indført i efterkrigstiden, hvor de engelske besættelsesmyndigheder forbød brugen af Dannebrog (1945-50).

Sydslesvigsk løveflag
Sydslesvigsk løveflag
Dannebrog med slesvigske løver
Dannebrog med slesvigske løver

 

13. marts – dagens epistel

13. marts er Macedenius’ helgendag.
Macedenius led martyrdøden 13. marts 366, fordi han havde væltet et afgudsbillede i et tempel.
Dette er et stykke kristen historie med kristent udgangspunkt for, hvad der er en martyr, og hvad der er et afgudsbillede.
Det er altid sejrherren, der skriver historien.
For muslimer tre hundrede år senere og derefter har definitionerne været anderledes, for de har en anden gud end vor, og en muslimsk martyr er meget forskellig fra en kristen.

Facebook og hagekors

Facebook har blokeret en debattør og slettet et

Carlsberg
Carlsberg

opslag, der er vedhæftet et foto af een af Carlsbergs berømte elefanter ved bryggeriets port i Valby. Elefanten har et hagekors på siden. FB har ikke villet komme med nogen specifik begrundelse for sletningen, men man må vel formode, at FBs handling udspringer af deres aftale med Frau Merkel om, at censurere opslag på FB. Man skal vide, at hagekorset er et 1000-årigt gammelt hinduistisk solsymbol, som nationalsocialisterne misbrugte. Symbolet som sådant er der ikke noget forkert i, men i dag udløser synet af det nærmest hysteriske reaktioner.

12. marts – dagens epistel

Knud Lavards fødselsdag.
Knud Lavard, der var søn af Erik Ejegod, blev jarl af Sønderjylland (det senere hertugdømme Slesvig). Der siges at være usikkerhed om, at fødselsdagen var den 12. marts 1096, både med hensyn til dato og år. Derimod er hans død i Haraldsted Skov ved Ringsted den 7. januar 1131 velkendt fra vor skoletids historiebog. Morderen var Knuds fætter Magnus, og mordet blev indledningen til en borgerkrig, der varede 26 år, inden Knud Lavards søn, Valdemar den Store, blev konge. Det var Valdemar, der fik sin far Knud Lavard helgenkåret i 1170. Knut_Lavard

11. marts – dagens epistel

Den 11. marts 1682 fik byen Fredericia religionsfrihed. Bestemmelsen herom står i den nuværende grundlovs paragraf 67.
§ 67 Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Paragraffen udsiger, at der er betingelser for religionsfriheden; og der er nogle, der påberåber sig friheden uden at leve op til betingelserne.
Islam må således anses for at være ulovlig, selv om det hidtil ikke er blevet håndhævet.

Den 11. marts var altid fridag i min skoletid, for det var kong Frederik IX’s (1899-1972) fødselsdag, og på dronning Ingrids (1910-2000) fødselsdag 28. marts havde vi også fri; men til gengæld fandtes der ikke vinterferie dengang. Kong Frederik den Niende var en folkekær konge, der havde en del positive fællestræk med sit barnebarn, vor kronprins Frederik (født 1968), som vi glæder os til at se som vor næste konge.

Grundlovsforeningen Dansk Kulturs debatblog

Dette er indledningen til Dansk Kulturs egen blog.
Visse andre muligheder for at komme til orde begrænses efterhånden. Især har det været tilfældet med Facebook, hvor der er stigende censur på, hvad man må slå op, og det er vel at mærke ikke dansk lovgivning, der er  begrænsningen, men udenlandske hensyn.

Vi har på den gamle kong Frederik den Niendes fødselsdag den 11. marts 2016 påbegyndt denne blog. Der skal stadigvæk holdes en sober tone, og der er danske love, der skal overholdes; men vi vil ikke være underlagt udenlandsk censur fra eksempelvis Angela Merkel.

Venlig hilsen
Hans Christophersen
webmaster GDK