Malta involveret i seneste aktiviteter på Middelhavet

10/7 2019 Organisationen SeaWatch’s skib Sea Watch 3 forlod Licata 9/6 og sejlede til Libyen, efter et kort ophold på boreplatformen Bouri, der hyppigt benyttes af migrantfærgerne. I perioden 11-22/6 foretog man flere aktioner nær Libyens kyst, hvorefter man satte kursen mod Lampedusa. De italienske myndigheder nægtede skibet indsejling, og det endte med at SeaWatch3’s kaptajn nægtede at følge de italienske myndigheders anvisninger ligesom man tidligere havde nægtet at følge de Libyske, tiltvang sig adgang og påsejlede et italiensk myndighedsskib undervejs. Ved ankomsten blev skibets kaptajn prompte arresteret og sat i husarrest, og skibet beslaglagt. En italiensk dommer frigav skib og besætning, og SeaWatch3 sejlede derefter til Licata på Sicilien, hvor de ankom 2/7 22:32 GMT, og har opholdt sig siden.

Proactiva Open Arms skib Open Arms er meget aktivt ud for Libyen og Tunesien. Deres RHIB Echo 1 OpenArms (hurtig søgående gummibåd med fast bund) har været i vandet mange gange, og foretaget manøvrer der helt klart indikerer opsamling og overførsel af personer til OpenArms. Skibet sejlede til Lampedusa hvor man ”Afventer ordrer”. Formentlig forhandler man om hvad der skal ske med de personer man har samlet på den seneste uges tid, og svaret fra Italien er formentlig: ”I skal ikke sætte dem i land her.”Opdatering: Open Arms kom aldrig ind i Lampedusa, og befinder sig i dag 10/7 kl 13 GMT 68 SM øst for Tunesien og 69 SM syd for Lampedusa. Det sidste halvandet døgn har der været hektisk aktivitet mellem Open Arms og deres RHIB, og der foregår helt tydeligt noget, men det er mere end vanskeligt at finde ud af hvad. Det er umuligt at finde ud af hvad der blev af de mange migranter, og man kan let forledes til at tro at Frontex skibe – der ikke behøver at bruge AIS, er indblandet. Proactiva Open Arms hjemmeside har ikke været opdateret i måneder, og der står meget lidt på Twitter.

Alan Kurdi, der også drives af Open Arms, valgte Lampedusa fra, og satte i stedet kurs mod Malta. De Maltesiske myndigheder ville heller ikke have skibet i Maltesisk farvand, men efter aftale med EU og andre lande, endte det med at Maltas kystvagt hentede de illegale migranter til søs udenfor Valetta. Disse flygtninge er blandt de kvoteflygtninge EU taler så varmt for. Den libyske kystvagt bad Alan Kurdi om at sejle migranterne til Libyen hvilket man nægtede, men man kunne helt forsvarligt have sejlet til Tunesien få timers sejlads væk. Tunis er sikkert land, og migrantfærgerne har i flere år flittigt besøgt Zarzis. Alan Kurdi oplyste 9/7 2019 14:17 GMT, at destinationen nu er Palma De Mallorca, med forventet ankomst 13/7 12.00 GMT. Alan Kurdi er registreret som fragtskib i Tyskland med hjemhavn i Stralsund. Indtil for et par måneder siden, hed det Professor Albrecht Spenck.

Ud af de blå dukkede et lystfartøj Alex op udfor Lampedusa, stort ganske vist – 18 meter langt, men med 60 personer ombord, heraf 46 illegale migranter. Resten var journalister og besætning. Ejeren oplyser at skibet er godkendt til 18 personer, hvilket også er meget på en 60’ sejlbåd. Myndighederne udtalte at hygiejnen ombord var en katastrofe og stærkt sundhedsfarlig, 60 personer på en 18 meter lang sejlbåd i Middelhavet og 30 graders varme, er ganske uforsvarligt. Disse migranter, som Al-Jazeera oplyser er fra sub-Sahara, blev også fragtet til Valletta af den maltesiske kystvagt, og skal fordeles efter aftale med EU. Alex kan ikke spores, da det ikke er forsynet med AIS udstyr, men den tilhører en hidtil ukendt NGO der hedder Mediterranea Saving Humans.

Maltas Væbnede Styrker (AFM)’s patruljebåd P21 sejlede 7/8 2019 yderligere 58 migranter ind, der var samlet op på Valettes Red fra en båd, der angiveligt havde forladt Al Khums i Libyen tre dage tidligere.

Seefuchs, der lå beslaglagt på Malta længe på grund af fusk med papirerne, har foretaget en (prøve)sejlads på en time fra og til Alcaidesa i Sydspanien. Alcaidesa er et ”gated community” – et afspærret rigmandsområde, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad havneafgift koster sådan et sted. Man forlod stedet 10/7 01:06 GMT og ankom til Gibraltar 10/7 02:02 GMT. Man sejlede senere retur til Alcaidesa.

Noget kunne tyde på, at modus operandi nu er, at de endnu aktive migrantærger samler illegale migranter op ud for Libyen som sædvanligt, og sejler dem tæt på hhv. Lampedusa og Malta, hvorefter kystvagten sørger for den resterende transport ind i havn, efter at have aftalt med EU hvem der skal modtage dem. I henhold til Marrakesh aftalen er de de facto asylberettigede ved ankomsten.

Når man læser udtalelser fra NGO’erne er Salvini den onde selv, og man bruger en retorik, der nærmer sig åben krig.

© Peter Krogsten, Danmark 2019. Må bruges med angivelse af kilde.

Status
Alan Kurdi
Open Arms 9. juli 2019
Open Arms 10. juli 2019

Rutetrafikken over Middelhavet kører strålende

 26/1 2019

Der har været hektisk aktivitet ud for Zuwara i Libyen, og trafikken over Gibraltar går også strålende.

Professor Albrecht Penck sejlede til Palma de Mallorca, hvor man ankom 19/1 2019 09:35. Det oplyses at da SeaWatch3 lå ud for Malta med migranter ingen ville have i land, hjalp Professor Albrecht Penck med 15 tons vand og sko. Jeg har checket om ‘sko’ skulle være en oversætterfejl, men det er det ikke.

SeaWatch 3 og dets RHIB SeaWatch Delta har deltaget i en større aktion udfor Zuwara i Libyen, formentlig styret af MRCC i Rom. Man ændrede kurs og fart konstant, var i nærheden af hinanden, hvilket defineres som mindre end 50 meter, hyppigt, og begge ligger skiftevis stille eller sejler. SeaWatch3 som regel for lavt fart, mens gummibåden veksler meget og ofte er oppe på 25 knob. Man opsamler personer, hvilket understøttes af oplysninger om en kæntret båd. På et tidspunkt var afstanden mellem de to skibe over 100km, og der må være andre skibe der ikke kan ses i området, alene af den grund af ar SeaWatch Delta ikke kan have brændstof ombord til så lang en tur. NGO skibene slukkede tidligere ofte for AIS udstyret i lange perioder, og militære skibe, herunder Frontex, benytter det ikke. Man kan få et fingerpeg ved at besøge den italienske kystvagts hjemmeside, hvor det oplyses at i december 2018, altså længe efter Salvini lukkede trafikken ind i Italien, var der 11 aktioner. Italiens kystvagt landsatte 46, Frontex 45, og toldvæsenet 146 personer. NGO’erne landsatte 0. Det er altså en sandhed med store modifikationer, at migranttrafikken er standset.SeaWatch3 ligger nu i den italienske kystvagts base i Augusta på Sicilien.

Den italienske kystvagt oplyser i sin seneste offentliggjorte årsrapport, at der i 2017 ankom 119.445 illegale migranter til Italien. De kom fra Nigeria, Guinea, Elfenbenskysten og Mali. 75% var mænd, 11% kvinder og 14% børn. Der kom så få fra Syrien, at de slet ikke er med i Top-10. Syrerne kom i 2014. Et lidt anderledes billede end det danske medier fortæller os.

Gibraltar. I 2018 ankom mere end 57.000 til Spanien via Strædet ved Gibraltar. Der er mange tilfælde, hvor man sejler store gummibåde direkte op på stranden, hvorefter de ombordværende forsvinder i land. Den spanske kystvagt sejler også mange ind. Spanien giver dem en opholdstilladelse der gælder i 45 dage, og stort det intet andet. De fleste forsvinder, enten som illegal underbetalt arbejdskraft i Spanien, eller de søger nordpå.

Sea-Eye sejlede fra Algeciras til Gibraltar og flytter lidt rundt i havnen, men efter de oplysninger jeg har, sejler det ikke ud af havnen.

Aquarius Dignitus ligger stadig i Cadiz.

Lifeline er stadig beslaglagt i Valletta, og alle oplysninger om ejere m.v. er væk.

Seefuchs er også stadig opbragt i Valletta, og her er alle oplysninger også væk.

Jugend Rettet, hvis skib Iuventa for længst er konfiskeret af den italienske højesteret, blev 13/12 2018 indstillet af den socialistiske gruppe i EU parlamentet til Sakharov Prisen, der gives for ”Freedom of Thought.” Sidste frist for indstilling er 13/9 kl. 12 i Strassbourg, så det må være for 2019. Prisen er på 50.000 EUR, hvilket ville lune i Jugend Rettets slunkne kasse.

MOAS skib Phoenix har ligget i Dubai et halvt år, og MOAS skriver en del om situationen i Yemen i deres nyhedsbreve.

Det er ganske betegnende at ingen af disse organisationer bekymrer sig om forfølgelserne af kristne eller jøder i området, og det gælder også for EU og FN. Alt dette er tilgængeligt via offentlig dokumenter, og det er en skamplet på dansk presse at man publicerer Fake News i stedet for reelle oplysninger.

     @ Peter Krogsten, Danmark, 2019.