Ocean Viking

Denne gang vil vi beskæftige os lidt nærmere med det norske off-shore forsyningsskib Ocean Viking, der drives af den tyske organisation SOS Mediteranee med hovedkontor i Berlin og med Médecins Sans Frontières (Læger Uden Grænser) på sidelinjen. Skibet ejes af norske Hoyland Offshore; det er norsk registreret med hjemmehavn i Bergen. Skibet er registreret som off-shore forsyningsskib og må ikke bruges som redningsfartøj, bortset fra som stipuleret i SOLAS regel 33 om akut livsfare. SOS oplyser selv, at det koster 100.000 kr. i døgnet at drive skibet, hvilket
bekræftes af kilder i off-shore branchen. Skibet returnerer altid til Marseilles, og der udsejles mange tusinde sømil i disse operationer.
Læs yderligere i bilaget:

http://bilag.danskkultur.dk/20200219SosMed.pdf

Middelhavstrafikken ultimo august 2019

30/8 2019
Der har været hektisk aktivitet på Middelhavet, men bemærkelsesværdigt er kun 2 organisationer involveret, med Læger Uden Grænser på sidelinjen. Flere af de ”gamle” migrantfærger er beslaglagt, og SOS Mediteranee har udskiftet Aquarius Dignitus med Ocean Viking, og Lifeline er udskiftet med Eleonore. Retorikken fra organisationerne er hård, og sandheden har trange kår.
Sea Watch 3 ligger stadig i Licata på Sicilien.
Open Arms ankom fra Lampedusa Red til Porto Empedocle på Sicilien, og er der stadig. Seefuchs er tilbage i rigmandskvarteret Alcaidesa.
Aquarius Dignitus er stadig inaktiv i Cadiz, og der foreligger ikke noget om fremtiden for skibet.
Ocean Viking er tilbage i Marseilles efter at have landsat 561 personer på Malta. Ocean Viking lå uvirksomt i Swinousche i flere måneder og blev i al hemmelighed ombygget til migrantfarten.
Derefter sejlede man fra Scinousche til Marseilles, og derfra til Libyen ud for Zuwara. Efter en del stridigheder, hvor både Spanien, Italien og Malta nægtede at anerkende de ombordværende som skibbrudne, blev de landsat på Malta. Derefter returnerede skibet til Marseilles, hvor det er nu. Det er i al beskedenhed en rejse på over 4000 sømil – 7500 km, eller som fra Skagen til Miami. Nogen må stoppe store summer i det her.
Skibet ejes af det norske rederi Holyland Offshore i Steinland i Norge og er chartret af SOS Mediteranee med deltagelse af et lægehold fra Læger Uden Grænser.
Eleonore der ejes af Mission Lifeline og sejles af Claus-Peter Reisch, der har adskillige domme for ulovligheder til søs med Lifeline, ankom til Malta med 30 migranter, alle mænd, og 15 af dem angives som værende uledsagede. Axel Steir, CEO i Mission Lifeline, er dybt fortørnet og håber, der kommer en tysk løsning på de nu 101 personer ombord , da skibet er indregistreret som lystfartøj i Tyskland. Den tidligere italienske indenrigsminister Salvini foreslog tidligere, at Lifeline så sejlede
dem til Tyskland, hvilket blankt afvistes. Alex Steir klager over, at migranterne er trætte og har akut behov for asyl.
Claus-Peter Reisch klager over at Malta ikke vil tillade ”a commercial vessel water and food”. Han burde have brugt tiden i arresten i Valetta til at læse lidt på søloven, som han var anklaget efter og blev dømt for bevidst og flere gange at have tilsidesat. Hans certifikat tillader ikke, at han kan være
skibsfører på et kommercielt skib, og hvis han havde opdaget, hvad fartcertifikater m.v. er, så ville han se, at Eleonore er registreret som lystfartøj i Tyskland.
Maltas kystvagt (Malta Armed Forces) har igen samlet omkring 525 personer op, der pludselig dukkede op lidt fra Malta. Man kan kun håbe, at Maltas militære overvågningsudstyr vil opdage en bevæbnet militær invasion i tide.
Astral er i Badalona, hvortil man ankom 19/8 kl. 15:05 efter at have deltaget i operationerne ud for Lampedusa.
Alan Kurdi, forlod Castellon i Spanien 26-08-2019 18:32 efter strabadserne ud for Lampedusa tidligere i august, og er nu på vej til Libyen igen. Man oplyser ankomst til at være 31/8 kl. 14.00. Så kan man forvente, at ”flygtningene” er blevet flyttet over i småbåde, og de store gummiflåder med plads til 100 personer er slæbt på plads. P.t. befinder skibet sig ud for Sousse i Tunesien, hvor de jo passende kan læsse næste ladning illegale migranter af, da Tunesien er sikkert land, og skibet flere gange tidligere har været i Sfax ikke så langt derfra.
Mare Jonio, en gammel udtjent italiensk slæbebåd har været aktiv ud for Libyen en uges tid, og er nu på vej mod uoplyst destination, men kursen og skibets størrelse antyder Lampedusa.
Alex er stadig forsvundet, måske var det en engangsforteelse. Måske kunne man ikke rengøre det, efter sejlbåden på 18 meter havde sejlet rundt i Middelhavet flere døgn med 60 personer ombord.

Copyright © Peter Krogsten, Danmark 2019. Må anvendes med angivelse af kilde.

Alan Kurdi
Mare Jonio

Malta involveret i seneste aktiviteter på Middelhavet

10/7 2019 Organisationen SeaWatch’s skib Sea Watch 3 forlod Licata 9/6 og sejlede til Libyen, efter et kort ophold på boreplatformen Bouri, der hyppigt benyttes af migrantfærgerne. I perioden 11-22/6 foretog man flere aktioner nær Libyens kyst, hvorefter man satte kursen mod Lampedusa. De italienske myndigheder nægtede skibet indsejling, og det endte med at SeaWatch3’s kaptajn nægtede at følge de italienske myndigheders anvisninger ligesom man tidligere havde nægtet at følge de Libyske, tiltvang sig adgang og påsejlede et italiensk myndighedsskib undervejs. Ved ankomsten blev skibets kaptajn prompte arresteret og sat i husarrest, og skibet beslaglagt. En italiensk dommer frigav skib og besætning, og SeaWatch3 sejlede derefter til Licata på Sicilien, hvor de ankom 2/7 22:32 GMT, og har opholdt sig siden.

Proactiva Open Arms skib Open Arms er meget aktivt ud for Libyen og Tunesien. Deres RHIB Echo 1 OpenArms (hurtig søgående gummibåd med fast bund) har været i vandet mange gange, og foretaget manøvrer der helt klart indikerer opsamling og overførsel af personer til OpenArms. Skibet sejlede til Lampedusa hvor man ”Afventer ordrer”. Formentlig forhandler man om hvad der skal ske med de personer man har samlet på den seneste uges tid, og svaret fra Italien er formentlig: ”I skal ikke sætte dem i land her.”Opdatering: Open Arms kom aldrig ind i Lampedusa, og befinder sig i dag 10/7 kl 13 GMT 68 SM øst for Tunesien og 69 SM syd for Lampedusa. Det sidste halvandet døgn har der været hektisk aktivitet mellem Open Arms og deres RHIB, og der foregår helt tydeligt noget, men det er mere end vanskeligt at finde ud af hvad. Det er umuligt at finde ud af hvad der blev af de mange migranter, og man kan let forledes til at tro at Frontex skibe – der ikke behøver at bruge AIS, er indblandet. Proactiva Open Arms hjemmeside har ikke været opdateret i måneder, og der står meget lidt på Twitter.

Alan Kurdi, der også drives af Open Arms, valgte Lampedusa fra, og satte i stedet kurs mod Malta. De Maltesiske myndigheder ville heller ikke have skibet i Maltesisk farvand, men efter aftale med EU og andre lande, endte det med at Maltas kystvagt hentede de illegale migranter til søs udenfor Valetta. Disse flygtninge er blandt de kvoteflygtninge EU taler så varmt for. Den libyske kystvagt bad Alan Kurdi om at sejle migranterne til Libyen hvilket man nægtede, men man kunne helt forsvarligt have sejlet til Tunesien få timers sejlads væk. Tunis er sikkert land, og migrantfærgerne har i flere år flittigt besøgt Zarzis. Alan Kurdi oplyste 9/7 2019 14:17 GMT, at destinationen nu er Palma De Mallorca, med forventet ankomst 13/7 12.00 GMT. Alan Kurdi er registreret som fragtskib i Tyskland med hjemhavn i Stralsund. Indtil for et par måneder siden, hed det Professor Albrecht Spenck.

Ud af de blå dukkede et lystfartøj Alex op udfor Lampedusa, stort ganske vist – 18 meter langt, men med 60 personer ombord, heraf 46 illegale migranter. Resten var journalister og besætning. Ejeren oplyser at skibet er godkendt til 18 personer, hvilket også er meget på en 60’ sejlbåd. Myndighederne udtalte at hygiejnen ombord var en katastrofe og stærkt sundhedsfarlig, 60 personer på en 18 meter lang sejlbåd i Middelhavet og 30 graders varme, er ganske uforsvarligt. Disse migranter, som Al-Jazeera oplyser er fra sub-Sahara, blev også fragtet til Valletta af den maltesiske kystvagt, og skal fordeles efter aftale med EU. Alex kan ikke spores, da det ikke er forsynet med AIS udstyr, men den tilhører en hidtil ukendt NGO der hedder Mediterranea Saving Humans.

Maltas Væbnede Styrker (AFM)’s patruljebåd P21 sejlede 7/8 2019 yderligere 58 migranter ind, der var samlet op på Valettes Red fra en båd, der angiveligt havde forladt Al Khums i Libyen tre dage tidligere.

Seefuchs, der lå beslaglagt på Malta længe på grund af fusk med papirerne, har foretaget en (prøve)sejlads på en time fra og til Alcaidesa i Sydspanien. Alcaidesa er et ”gated community” – et afspærret rigmandsområde, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad havneafgift koster sådan et sted. Man forlod stedet 10/7 01:06 GMT og ankom til Gibraltar 10/7 02:02 GMT. Man sejlede senere retur til Alcaidesa.

Noget kunne tyde på, at modus operandi nu er, at de endnu aktive migrantærger samler illegale migranter op ud for Libyen som sædvanligt, og sejler dem tæt på hhv. Lampedusa og Malta, hvorefter kystvagten sørger for den resterende transport ind i havn, efter at have aftalt med EU hvem der skal modtage dem. I henhold til Marrakesh aftalen er de de facto asylberettigede ved ankomsten.

Når man læser udtalelser fra NGO’erne er Salvini den onde selv, og man bruger en retorik, der nærmer sig åben krig.

© Peter Krogsten, Danmark 2019. Må bruges med angivelse af kilde.

Status
Alan Kurdi
Open Arms 9. juli 2019
Open Arms 10. juli 2019

Middelhavstrafikken primo juli 2019

5/7 2019 Nyheder fra Peter Krogsten:

Der har været stille på Middelhavet i foråret, men der er en del aktivitet igen nu. Jeg vil senere skrive en sammenfatning af hvad der er sket i maj og juni.

Organisationen SeaWatch’s skib Sea Watch 3 forlod Licata 9/6 og sejlede til Libyen, efter et kort ophold på boreplatformen Bouri, der hyppigt benyttes af migrantfærgerne. I perioden 11-22/6 foretog man flere aktioner nær Libyens kyst, hvorefter man satte kursen mod Lampedusa. De italienske myndigheder nægtede skibet indsejling, og det endte med, at SeaWatch3’s kaptajn nægtede at følge de italienske myndigheders anvisninger, tiltvang sig adgang og påsejlede et italiensk myndighedsskib undervejs. Ved ankomsten blev skibets kaptajn prompte arresteret og sat i husarrest, og skibet beslaglagt. En italiensk dommer frigav skib og besætning, og SeaWatch3 sejlede derefter til Licata på Sicilien, hvor de ankom 2/7 22:32 GMT.

Proactiva Open Arms skib Open Arms har været aktiv længe. Primo Juni foretog man en rejse til Lesbos, men mere om den senere.

Man forlod Napoli 26/6 med kurs mod Libyen. Lige nu befinder OpenArms sig 90 SM – 165 km – fra Suwara i Libyen. Man oplyser at ligge stille ’Awaiting orders’. De skriver ikke, hvilke ordrer og fra hvem.

 Alan Kurdi, der også drives af Open Arms, forlod PalmaDeMallorca 28/6. Jeg var der, men det var ikke muligt at komme i nærheden af skibet. Man satte kursen mod Bouri, hvor man ankom 4/7 kl 17:03 og afsejlede igen kl 19:11. Derefter fortsatte man mod Suwara i Libyen. Skibet har foretaget flere manøvrer, der klart indikerer opsamling af illegale migranter. Skibets kurs er nu stik nord, mod Lampedusa, og man oplyser, at man er ’awaiting orders’. Formentlig forhandler de med de italienske myndigheder om, hvad der skal ske med de mennesker, de har samlet op og påtaget sig ansvaret for. Hvis de sejler til Lampedusa, vil der ske det samme som med SeaWatch3, og det bliver så spændende at se, om samme dommer også denne gang frigiver skib og besætning.

© Peter Krogsten Danmark 2019. Må citeres og videresendes med angivelse af kilde.

Migration over Middelhavet

Migranter transporteres over Middelhavet. Nogle bagmænd tjener kassen, og Europa står med regningen. Mange regeringsuafhængige interesseorganisationer (NGO’er) er involveret og lader deres skibe samle migranterne op.

Redningsbåd på Middelhavet
Redningsbåd

Fartøjet på billedet fragter migranter fra Afrika nordpå. Det når aldrig Europa, og sandsynligvis dukker et NGO-skib op og overtager transporten. Men som det antydes, kan situationen være konstrueret, »fake«, fordi den indeholder mistænkelige elementer.

Vi vil holde øje med migranttrafikken over Middelhavet. Det er et område, pressen i stor udstrækning har mistet interessen for; men det gør ikke problemet mindre.